Veninder for livet <3

For nogle dage siden, skrev jeg om hvordan jeg kom videre efter min skilsmisse, bl.a. via mit arbejde.
Her følger resten af fortællingen:

Mit medlemskab i Singleplus samt mit arbejde hos skilsmisseraad.dk gjorde at livet efterhånden begyndte at vende til den positive side.

Jeg fik nye bekendtskaber, hvoraf specielt Heidi blev min veninde helt ind i hjertet <3

IMG_2901

Hende og jeg fik hurtigt skabt en ‘connection’, og jeg havde en følelse af, hvor hun dog havde været hele mit liv 🙂
Vores bekendtskab startede med at hun selv var ny i Singleplus, og hun kunne se at jeg skulle deltage i et arrangement inde i Odense, som hun også havde tilmeldt sig. Hun boede i nabobyen, og ville høre om vi skulle følges.
Det syntes jeg var en god idé, og da jeg ikke havde planer om at drikke alkohol, ville jeg køre i min bil, og hun kunne bare køre med.
Jeg kørte ind og hentede hende, og vi snakkede sammen som om vi altid havde kendt hinanden. Det var SÅ dejlig en oplevelse, og hun vil altid have en speciel plads i mit hjerte <3

I dag ses jeg ikke med Heidi så meget som jeg kunne ønske det. Efter at jeg er flyttet, og vi begge er et nyt sted i vores liv, bliver vores samvær mere sjældent, men vi har bestemt ikke mistet kontakten 🙂

Samtidig var jeg også begyndt at skabe nye venskaber lokalt, og specielt blev en person utrolig vigtig i min proces i at skabe et nyt liv: Anne Marie <3
Anne Marie og jeg tilbragte MANGE timer sammen. Primært om vores fælles interesse omkring hunde. Vi havde (har) begge hunde af racen Coton de Tulear, og vi boede få hundrede meter fra hinanden.
Anne Marie er ca. 17 år ældre end jeg, men det betød intet i vores venskab.

Sidenhen blev Anne Marie også skilt, og hun endte med at blive min genbo i nogle år. SIKKEN DEJLIG TID <3
Vi tog på hundeudstillinger sammen, kørte til hundetræning, tog på udflugter, hyggede med alle vores børn, tog ud at spise, aftenhyggede hos hinanden, hjalp hinanden med større eller mindre kreative projekter og lavede i det hele taget rigtig mange sjove, skøre og fantastiske ting sammen.

Uden Anne Maries og mit venskab tror jeg ikke nogen af os ville være der hvor vi er i dag – og ja, vores venskab holder stadig, selvom jeg er flyttet 30 kilometer væk 🙂

Kira og AM

Billedet er fra dette nytår som vi fejrede sammen 🙂

 

Tingene begyndte at flaske sig: Min chef var rigtig glad for det arbejde jeg udførte for hende, så da min arbejdsprøvning var ved at være ved ende, tilbød hun mig ansættelse, hvis min sag kunne blive afsluttet. Det blev den, og jeg blev ENDELIG godkendt til fleksjobordningen – efter 3,5 år ufrivilligt i systemet og på kontanthjælp – og jeg blev ansat som skribent og fotograf, nu som RIGTIG ansat.

Det var en fantastisk dag, som vi fejrede med champagne på kontoret <3

Mit liv begyndte at se mere og mere lyst ud, og krisen fyldte mindre og mindre. Jeg mærkede selvfølgelig stadig konsekvenserne af skilsmissen, i form af et hus min eksmand ikke var enig i skulle sælges, mine piger der syntes det nogle dage var træls at være skilsmissebørn, højtider og traditioner der var blevet modificeret og tilpasset vores nye liv og meget meget mere. Men i bund og grund så det hele meget lysere ud, og jeg var ved at føle mig rigtig godt tilpas der hvor jeg var landet i mit liv.

Pengene var stadig meget små, men pigerne og jeg havde lavet en sport ud af at købe ind på budget: Vi handlede i Lidl og havde lavet madplan og en meget skarp indkøbsliste som vi ikke måtte afvige. Sporten lå i at finde de varer på listen til færrest kroner. Jeg havde den holdning (og har det til stadighed) at selvom jeg havde dankort, måtte jeg ikke trække det over. Det overholdt jeg!

Nej, det var ikke økologisk mælk og den super sunde kostplan med 4 forskellige grøntsager til aftensmad vi fik i de år, men vi fik rigtig mad hver dag, og budgettet holdt.

Vi kom aldrig i biografen, på café eller lignende. Og jeg måtte sige nej til rigtig mange ting som pigerne gerne ville deltage i, da jeg simpelthen ikke havde pengene til det.

Jeg hørte dem ALDRIG klage over et nej.

 

Næste gang kan du læse om hvad jeg gjorde for at komme HELT i mål