et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Der er blevet bagt knebkager

Der er blevet bagt knebkager

Som jeg lovede for et par dage siden, ville jeg skrive et indlæg når der er blevet bagt knebkager. Det gjorde jeg i eftermiddags. Det er en meget nem småkage at bage, og den smager rigtig lækker, og af barndommens sønderjyske jul 🙂

Jeg har ikke bagt knebkager i MANGE år. Tror faktisk ikke jeg har bagt dem siden dengang min mor nærmest tvang mig til at bage julesmåkager. Hun havde en idé om, at vi skulle have MINDST 5 slags småkager til jul. Og i og med at min far er uddannet bager (var dog forlængst blevet uddannet til noget andet) så syntes min mor, at vi 3 børn skulle lære bagekunsten. Sjovt nok var det hende, og ikke min far, som trak os gennem mel og sukker, i håb om at vi fandt glæden ved at bage.

Min storesøster var ret glad for at bage, min storebror ville hellere rode i gamle biler, og jeg ville hellere være ude i haven og hjælpe min far 🙂

Jeg tror, at fordi jeg tilbage i min barndom og ungdom blev ‘tvunget’ til at bage, så opstod der en aversion mod bagningen. Det synes jeg er ret ærgerligt, for jeg har derfor i mange år gjort alt for at undgå at bage (og lave mad i det hele taget). Glæden ved bagningen er dog heldigvis kommet tilbage med årene, og specielt de senere år, kan jeg mærke hvor meget jeg nyder specielt at bage lækkert brød i alle mulige udgaver.

Nå, men det var de knebkager jeg kom fra:
Du tror måske det er noget frækt, siden de hedder hvad de hedder. Men jeg må desværre skuffe dig. Der findes to (måske flere?) historier der forklarer navnet.

Det siges at dengang man bagte kagerne i stenovne, så kom der sådan en knebrende lyd.
En anden historie fortæller, at når man bider i kagen, lyder det som en storks knebren. Altså: Knebkager (på sønderjysk: ‘Knebkache’)

IMG_7737

 

Opskriften får du her: Det giver ca. 250 styk

250 g. smør

250 g. fedt

875 g. mel

1 tsk. hjortetaksalt

1 æg (+ 1 æg til pensling)

250 g. sukker

1,5 dl. fløde

Bland alle ingredienserne (jeg gjorde det i min røremaskine) og ælt godt.
Rul dejen tyndt ud, og skær ud i aflange, mundrette, firkanter.
Pensl med æg.
Jeg drysser lidt rørsukker ovenpå, for at gøre kagen lidt ‘crispy’ og sød, ellers kan den godt være lidt neutral i smagen.
Min mor dryssede også kanelsukker ovenpå. Det smager ENDNU mere af jul 🙂

Bag i almindelig ovn i ca. 10 minutter ved 200 grader.

IMG_7738

IMG_7747

Lækre bløde og samtidig sprøde småkager.

 

Jeg tror mine kollegaer bliver glade for mig i morgen 😉

Lad gerne høre fra dig, hvis du bager kagerne. Det er sjovt at høre om andres smag og erfaring 🙂
Rigtig god bagelyst!

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code