et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Et nyt projekt

Et nyt projekt

Jeg havde forleden besøg af min gode veninde Lene og hendes skønne tvillingepiger på 5 år.
Egentlig var det ikke mig de kom for at besøge, men lille Bertha, som er, for dem der ikke er indviede i min familiesammensætning, en lille hundehvalp på nu 10 uger, af racen Coton De Tulear (Bomuldshund) som jeg helt sikkert kommer til at skrive en hel del om i fremtiden.

Nå, men Lene og tvillingerne kiggede forbi, og imens pigerne sagde “Iiih” og “Ååååh” over den lille bedårende Bertha ude i haven, gav Lene mig en super idé: Hvorfor ikke lave et højbed i mit staudebed, nu hvor nakken og skuldrene ikke er helt top tunet mere. Så kunne jeg slippe for at skulle gå og bukke mig ned konstant og ordne ukrudt, og i stedet få stauderne op i en ordentlig arbejdshøjde.
Jeg gik og tyggede lidt på det i nogle dage, for i min have, er der MANGE stauder. Der er ikke mange af dem som jeg har plantet, men de tidligere beboere, og de ELSKEDE stauder. Jeg har endda givet utallige stauder væk, f.eks. gav jeg sidste år 85 stk Primula væk, 2 store Rhododendron, 2 MEGET store Potentilla samt en del Akelejer, og min have er STADIG et overflod af de smukkeste stauder.

Med fare for at lyde som en gammel kone på over 80, så er jeg desværre ikke i stand til at hakke ukudt, kultivere jorden, grave og så meget andet mere, som jeg var engang, selvom jeg ELSKER at være i haven. Det satte piskesmældet en stopper for. Jeg er derfor nødt til at tænke i praktiske løsninger, i stedet for prægtige løsninger.
Det er helt fint med mig, for jeg skal nok få de praktiske løsninger til at hamle op med de prægtige løsninger, det er jeg sikker på. Så om nogle dage, kaster pigerne og jeg mig ud i at lave et højbed, plante de smukkeste og mest skattede stauder der i (min dejlige nabo er villig aftager af de overflødige stauder, da hendes have kun består af en græsplæne og faktisk er ret kønsløs) så der er ingen stauder der kommer til at lide døden……med mindre vi glemmer at vande dem (!!!)

Så følg med i den næste tid, og se hvordan arbejdet skrider frem.

Note til mig selv: Find dig en mand, så du og pigerne slipper for alt det hårde arbejde selv!

Du skal ikke snydes for at se lille Bertha 🙂

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code