et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Det første spadestik til den nye forhave

Det første spadestik til den nye forhave

YES! I søndags gik vi igang med at grave ud til vores nye forhave.
Det er en længere proces der kommer til at stække sig ind i næste forår. Men nu er vi da startet, og jeg glæder mig til hele processen.

De 2 unge mennesker der bor her hjemme var friske med spade og trillebør og gravede græstørven af for os (dejligt med friske unge mennesker) og nu er bedene klar til at blive gjort klar til beplantning.

Lige nu ser det ikke ud af så meget, men jeg satser på at det bliver hammer flot. Farven i alle bedene i midten af græsplænen holder jeg i blålige / lilla nuancer.

I de to runde bede i hver side, vil jeg plante en rose i midten af hver cirkel. Måske jeg sætter 2 roser i hver, jeg har nemlig forelsket mig i 2 forskellige sorter:

Rosen til venstre hedder ‘Heidi Klum’ og den til højre hedder ‘Minerva’.

I det aflange bed i midten med de 2 mindre cirkler, laver min kæreste 2 høje jernstativer til hver cirkel. Her vil jeg have blå ærteblomster.

Herefter vil jeg fordele en masse prydløg og stauder i lilla nuancer rundt i alle 3 bede.
Jeg overvejer bl.a.
Allium Senescens
Violfrøstjerne
Lammeører
Purpursolhat ‘Magnus’
Geranium ‘Rozanne’
-og så kommer der sikkert endnu flere til, som tiden går 🙂

Allium Senescens

 

Violfrøstjerne

 

Lammeører

 

Purpursolhat ‘Magnus’

 

Geranium ‘Rozanne’

 

Nu må det meget gerne blive fredag eftermiddag, så jeg kan komme afsted til Magtenbølle Planteskole og købe mine planter. Håber de har dem alle sammen 🙂

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


3 thoughts on “Det første spadestik til den nye forhave”

  • Jeg har lige opdaget din blog og læst mange spændende indlæg. Det bliver sjovt at følge dine planer med forhaven. Jeg handler også tit i Magtenbølle Planteskole, hvor de har et bredt og ikke alt for dyrt sortiment.

    • Hej Susanne.

      Tak for din hilsen, og tak fordi du læser med 🙂
      Magtenbølle Planteskole er et DEJLIGT sted at købe planter. Der er et rigtig stort udvalg, og til priser hvor alle kan være med. Det betyder at jeg ALTID køber mere med hjem end jeg havde planlagt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code