et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Det er godt at se det hele lidt ovenfra

Det er godt at se det hele lidt ovenfra

Jeg er meget heldig. Og det er ikke så tosset at føle sådan, vel? 🙂
Hedig i mange henseender, men lige i det her tilfælde, så er jeg så heldig at have en svoger der elsker teknik…helst det sidste nye. Så Svoger har købt en super sej drone. Ikke sådan en hobby-drone. Næh nej, det er sådan en fætter der kan ‘det hele’ og endda optage i 4K

Her er det så jeg føler mig heldig: Han kom nemlig forbi med vidunderet og fløj hen over vores grund, så jeg kunne få både filmet og taget billeder af grunden, så jeg har det fulde overblik over haven. På den måde kan jeg planlægge og tegne de ting jeg gerne vil have lavet i haven 🙂

Og fordi det er en drone af høj kvalitet, er billederne kniv skarpe. Så nu skal jeg igang med at tegne og planlægge – og sikkert også drømme lidt 🙂

Her kan man rigtig se forhaven, som er det næste haveprojekt vi går igang med.

 

Det hele er taget lidt længere væk, og giver et større overblik over hvor vi bor. Vores skønne naboer er, som du nok allerede har gættet, landmænd 🙂 Vandet du kan se i baggrunden er Lillebælt.

 

Her får man et fint overblik over baghaven hvor orangeriet står og bålpladsen er ved siden af. Her skal der også plantes lidt mere. Planen er at lave bede omkring træterrassen og orangeriet, og hvem ved om der bliver lavet endnu mere. Det må tiden vise 🙂

 

Der er altså noget fascinerende over at kunne se sit hjem ovenfra. Man får (naturligt nok) en helt anden vinkel på stedet. Og det kan give anledning til nye ideer og drømme. Men dem må vi snakke om en anden god gang 😉

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


4 thoughts on “Det er godt at se det hele lidt ovenfra”

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)