et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Havevandring, haveplaner og havehygge

Havevandring, haveplaner og havehygge

Sådan er min weekend blevet tilbragt. Ikke helt tosset hvis du spørger mig 🙂

Lørdagen startede tidligt ud, da kæresten og jeg kørte en tur til Tåsinge. Til åben have i Troensehaven. Det er en smuk smuk have, som ejes af Helle Troelsen.

Det er en have på 3200 kvm som Helle og hendes mand har forvandlet til det smukkeste sted på bare 4 år!
Du kan læse meget mere om Helles have her.

Både kæresten og jeg blev meget inspirerede, og jeg tror at vi begge tog derfra med en masse ideer i hovedet …eller jeg ved i hvert fald at jeg gjorde 😀

Jeg glemte helt at tage billeder af den smukke have, så jeg har lånt et par fra Helles Facebookside:

(Alle billeder er lånt fra Helle Troelsens Facebookside)

Vel hjemme, greb jeg tegneblok og farver, og fik skitseret mine nye haveideer ned på papir

Hunden var så flink at holde mig med selskab 😉

Imens hunden og jeg – og yngstedatteren – var i orangeriet og hyggede os med at tegne, lavede resten af familien lækker mad, og forkælede os med kolde drinks og snacks fra grillen. Så bliver en lørdag ikke bedre 🙂

Søndagen gik mod Sønderborg (min barndomsegn) hvor hele familien traditionen tro mødtes hos min far til fælles morgenmad. Senere gik vi ind til gågaden for at se ringrideroptog og bagefter tog vi en tur på ringriderpladsen.

Det var svært at stå der som tilskuer og se på alle de ryttere der er med i optoget: Jeg var selv ringrider i 15 år, og jeg savner det stadig så usigeligt meget når jeg ser et ringrideroptog. Jeg har bildt mig selv ind at det nok fortager sig med tiden, men jeg må nok erkende, at selv efter 20 års pause er savnet stadig stort.

Vejret var heldigvis med rytterne – og os – så det var en dejlig dag, hvor vi om aftenen kunne sidde ude på min fars terrasse og grille de traditionelle ringriderpølser 🙂

I morgen får vi hentet den nye havelåge som skal pryde forhaven ( i stedet for det trådhegn der sidder der nu). Det bliver helt godt at få indgangen til vores have til at præsentere sig flot.

I orangeriet vokser både agurker som blev de betalt for det og tomaterne modnes med lynets hast.
Rundt om i bedene springer blomsterne ud, og jeg kan nærmest dagligt se nye blomster der viser mig deres smukke ydre, som de har gemt så hemmelighedsfuldt på 🙂
Det er en fantastisk tid i haven i disse uger <3

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)