et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Jeg skal bænkes under hjertetræet 

Jeg skal bænkes under hjertetræet 

Mit forhaveprojekt er i fuld gang: Bedene er blevet etableret, spejlbassinet er placeret og forårsløgene er netop ankommet men endnu ikke lagt. Det er en lang, men meget spændende proces at lave store forvandlinger i sin have.

Næste step er at få fjernet den ene hæk og i stedet få etableret en rosenhæk i stedet for, men det bliver først engang til foråret vil jeg tro. Men det er ok. Vi har haft rigtig mange haveprojekter hele foråret og sommeren, så det gør ikke noget at der kommer en lille pause 🙂

Meeeeeen jeg er ‘kommet til’ at købe en 50 år gammel havebænk. Under hele processen med forhaven, har jeg forestillet mig at der skulle stå en gammel slidt havebænk under hjertetræet med lyserøde klatreroser i skøn harmoni med de smukke blade.

Men det har ikke været en hvilken som helst gammel bænk der skulle stå der. Det skulle være den RIGTIGE bænk! Og hvad er så den rigtige bænk for mig?

Jo, den skulle have et gammelt jernstel og gamle slidte brædder på sæde og ryg, og så måtte den heller ikke være for stor.

Søreme om ikke jeg fandt BÆNKEN på guloggratis.dk i fredags! Og så for sølle 200,- Jeg MÅTTE bare eje den!!!!

Så fredag aften satte jeg kursen mod Kolding for at hente den 🙂

Det var en bænk som ejerens forældre havde haft i MANGE år, og han sagde den var over 50 år gammel. Den var lige det jeg søgte.

Så jeg betalte glædeligt de 200,- og er så glad for det gode køb 🙂

Er den ikke fin?:

Her skal jeg sidde til foråret og nyde synet af de nyanlagte staudebede, imens klatreroserne blomstrer i grenene over mig 🙂

Kan du se det for dig?

Må din tirsdag blive super god.

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


2 thoughts on “Jeg skal bænkes under hjertetræet ”

    • Du kan tro jeg også er glad for den 🙂
      Jeg synes det er så sjovt at lede efter ‘guld’ til haven. Og når man så endelig finder lige netop DET, så er lykken nærmest gjort 🙂

      Det bliver en perfekt drømme-bænk <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code