et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Julerier udenfor

Julerier udenfor

Nu nærmer den store aften sig med hastige skridt. Og inden vi får set os om, er det hele overstået, og vi sidder tilbage og tænker: Hold da op hvor gik det hele stærkt!

Inden julen atter er ovre, vil jeg, som jeg lovede dig for nogen tid siden, vise dig billeder af hvordan jeg har pyntet gårdhaven og ved vores hoveddør.
Det er svært at give dig helhedsindtrykket og stemningen 100% på billederne, men jeg har prøvet, og det er da lykkedes nogenlunde. Men når mørket falder på, og lysene tændes i træerne og i lanternerne, får gårdhaven en hel magisk stemning, som jeg naturligvis ikke kan gengive her. Den skal opleves i virkeligheden 🙂

Kig med, og lad dig eventuelt inspirere til næste års julepyntning. Det er SÅ hyggeligt at skabe julestemning udenfor:

jul_1 jul_2 jul_3 jul_4 jul_5 jul_6

hegn

Du skal jo heller ikke snydes for vores juletræ, som efter alt at dømme ligner at Gertrud Sand har været forbi med hendes julekasse 😀
Træet er pyntet af vores 4 mere eller mindre voksne sammenbragte børn (16 – 22 år). De er alle meget glade for traditioner og minder. Og begge elementer fylder ret meget i forhold til juletræspynt. Og da det er pynt fra 2 familier, betyder det at de alle har brug for at sætte netop ‘deres’ mindefyldte julepynt på træet.

Jeg har ikke blandet mig i deres pyntning af træet, og spørgsmålet er, om jeg nogensinde får mulighed for at pynte juletræet som jeg ønsker det… det må tiden vise 😉 Men vigtigst er, at de unge mennesker hygger sig med at pynte træet sammen, og at de synes det er blevet fint 🙂

jul_7

Med billedet af et ‘lettere pyntet’ juletræ, vil jeg ønske dig og din familie en rigtig dejlig og glædelig jul. Må juledagene fylde dig med lykke og fryd. Og ikke mindst glæde over at være sammen med dem du holder af.

GOD JUL!

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)