Den lille gartners seneste opdatering

Jeg kan ikke lyve mig fra at jeg ikke har været så aktiv på bloggen i den seneste uge. Grunden er meget simpel: Jeg bruger al min fritid ude i haven og i orangeriet. Og så flyver tiden afsted, og jeg når ikke at få skrevet et blogindlæg. Det eneste det også ville kunne handle om, er om hvor store mine spirer nu er, eller hvor mine blomster er blevet plantet 😉

Ellers bliver der hygget til UG i glashuset:

Mine blomster spirer lystigt frem.
Kan det mon være at det er fordi jeg snakker med dem hver dag? 😉

Samtidig med nørklerierne i orangeriet med spirer og frø, har kæresten knoklet for at grave ud til et bålsted, som skal ligge ved siden af orangeriet. I samme omgang har han gravet ud og lagt el ind i orangeriet. Så nu er der fuldt udstyret i glashuset – nu mangler jeg bare lige at få indlagt vand også…hi hi men den tror jeg ikke kæresten er med på. Jeg må nok bare nøjes med en regnvandstønde.

Der bliver gravet og atter lagt græs tilbage i graverenden. Under terrassen skal der føres strøm for tilslutning til orangeriet 🙂
Behøves jeg at sige at jeg er ganske godt tilfreds med at min kæreste er elektriker? 😉

Jordstykket til venstre for orangeriet er det kommende bålsted. Jeg er sikker på at det bliver rigtig flot, og kommer til at tilføre hele orangeri-området en del, så den del af haven bliver en helhed. Men det kommer der meget mere om, når vi kommer så vidt 🙂

Mine forspirede Dahliaknolde og Ranunkelløg har været til afhærdning (været ude om dagen og inde i orangeriet om natten) og er snart kalr til at blive plantet ud. Det samme er mine solsikkeplanter. Åh det er så spændende om det hele lykkes 🙂

Hvis du vil vide hvordan det kommer til at gå med alle haveprojekterne, må du hellere holde øje med bloggen. For lige pludselig sker der atter noget nyt og spændende 🙂

Må din torsdag aften blive helt vidunderlig.

 

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest