et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Opskrift på Christianhavnertærte

Opskrift på Christianhavnertærte

Hvis du har købt kage i Lagkagehuset, er du måske stødt på deres lækre Christianshavnertærte.
Det er en blød nøddebund, toppet med jordbærmousse og friske jordbær på toppen. MUMS!

Jeg smagte den for første gang i påsken, da jeg var til min bonusdatters fødselsdag. Hun havde inviteret til kagebord – og sikken et lækkert et af slagsen <3

Specielt Christianshavnertærterne faldt i rigtig god smag hos mig. Så meget at jeg blev enig med mig selv om at sådan nogle skulle jeg prøve at bage.

Her var Google min ven. For heldigvis var der andre før mig, som var kommet på samme idé, så der fandtes allerede en del opskrifter på tærterne. så det var bare at vælge.

Jeg valgte den fra Maja Vase og tilpassede den en smule:

Resultatet blev faktisk ret godt.
Jeg brugte friske bær til moussen. Men bærrene mangler stadig lidt smag, så næste gang vil jeg nok vælge at bruge frosne bær.

Her kommer Maja’s opskrift:

CHRISTIANSHAVNERTÆRTE

6-8 personer

INGREDIENSER

Hasselnøddebund:

  • 200 g hasselnødder
    200 g sukker
    korn af ½ vaniljestang
    1 nip salt
    100 g æggehvider

Jordbærmousse:

  • 2 blade husblas
    70 g jordbær
    20 g sukker
    korn af 1/2 vaniljestang
    saft af 1/2 citron
    130 ml piskefløde

Pynt:

  • friske hindbær
    friske ribs
    lilla stedmoderblomster
    rød skovsyre
    evt. lyserøde minimacarons

FREMGANGSMÅDE

Hasselnøddebund:

  • Rist hasselnødder i 5-10 min ved 200 grader, til de er godt gyldne og får hele huset til at dufte.
    Gnub skallerne af i et rent viskestykke, og lad nødderne køle af.
    Blend halvdelen af hasselnødderne til groft mel, og hak resten meget groft.
    Kom hasselnøddemel og grofthakkede hasselnødder i en skål, og tilsæt sukker, vaniljekorn og salt.
    Bland det hele sammen.
    Tilsæt æggehvider, og pisk dejen sammen – i ca. 1 minut.
    Beklæd bunden af en springform (18 cm i diameter) med bagepapir, og fordel dejen heri.
    Bag bunden i ca. 25 min ved 175 grader, til den er godt gylden.
    Lad den køle helt af.

Jordbærmousse:

  • Udblød husblas i koldt vand.
    Bring jordbær, sukker, vaniljekorn og citronsaft forsigtigt i kog, og lad det simre i ca. 5 min.
    Tag gryden af varmen, vrid husblas fri for vand og rør den ud i den varme jordbærpuré.
    Blend massen, og si kernerne fra.
    Lad puréen køle af til håndvarm.
    Pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt den håndvarme jordbærpuré i.
    Fordel moussen i små eklipse-silikoneforme (i to forskellige størrelser), og sæt dem i fryseren i min. 2 timer eller natten over.

Tilføjelse: Jeg frøs ikke jordbærmoussen, men lod den bare køle i et par timer inden jeg lagde moussen på med sprøjtepose 🙂

Se den fulde opskrift hos Maja Vase her.

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code