et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Recent Posts

Så blev potestenen lagt

Så blev potestenen lagt

Endelig fik vi tid til at få min hjemmelavede potesten lagt i gulvet i orangeriet. Jeg er virkelig glad for den, og den gør at gulvet i orangeriet er meget personligt, og jeg ved med sikkerhed at der ikke findes noget magen til 🙂 Du […]

Rosenrøde drømme

Rosenrøde drømme

Som jeg lovede forleden, vil jeg vise dig hvilke roser jeg har plantet i min have. Men jeg vil også vise dig hvilke roser jeg drømmer om OGSÅ skal bo i haven 🙂 Jeg er VILD med roser. Jeg synes de er så smukke og […]

Weekenden blev brugt i havens tegn – igen

Weekenden blev brugt i havens tegn – igen

Det er nok ikke gået manges næse forbi at jeg er en tosse – havetosse vel at mærke!

Jeg ELSKER at gå derude i haven og plante, nippe, pusle, så og rive. At få noget til at spire og gro, for sidenhen at se det trives og blomstre. Der er noget uforklarligt fantastisk over havelivet, som kun andre havetosser kan sætte sig ind i.
Min kæreste er også rigtig glad for haven, men at sætte ham i samme kategori som jeg som en havetosse, tror jeg ikke han vil synes om 😉

Jeg går meget op i hvilke planter der skal være hvor, hvad de hedder, pasning og pleje. Jeg synes det er spændende at lave haveplaner og jeg læser tykke bøger og traver internettet tyndt om emnet, for at blive endnu bedre og for at få inspiration.

Min kæreste er havemenneske på en anden måde end jeg. Han er super god til at udføre alle projekterne. Og han gør det med en misundelsesværdig akkuratesse, og en praktisk viden jeg ved mange kvinder misunder mig 😉

Så jeg vil vove den påstand at vi er det perfekte match i haveverdenen 😉

  1. Han er praktikeren, hvor jeg er æstetikeren.
  2. Han er ‘grovhakkeren’ hvor jeg er ‘finpudseren’.
  3. Han er god til at sætte sig ned og nyde det færdige resultat og jeg finder på noget mere at ændre  i haven.
  4. Jeg kører på planteskolen og storshopper. Han bliver hjemme og forbereder sig mentalt på hvad jeg kommer hjem med 😀

Du kan godt se det for dig, ik? Der hvor mine evner eller kræfter ikke rækker, tager kæresten over. Og der hvor hans kreativitet eller manglende interesse ikke slår til, er der hvor jeg er stærkest.
Perfekt i min verden hvis du spørger mig.

Så i weekenden, hvor vejret bød på alt lige fra sommerstemning til regn og torden (typisk dansk sommer) var der ingen ændring i mit haveliv: I regn og slud skal den lille gartner ud 😉

Roserne skulle gødes en sidste gang denne sommer.
Det regnede og silede ned (det var godt for min efterhånden ret tomme vandtønde) og vejret var derfor perfekt til at drysse den tørre rosengødning ud blandt alle roserne.
Så på med regntøjet og ud i den silende regn.

Men hvad gør en smule regn, når bare man hygger sig 🙂

Jeg er sikker på at roserne sætter stor pris på at jeg ikke er bange for en smule regn. Nu har de fået noget at leve af til de sidste måneder, inden frosten sætter ind.

Dagen efter var der det mest fantastiske solskinsvejr, og et af mine favoritsteder til at købe blomster Flora Frankfri reklamerede denne formiddag med at de havde 50% på ALT i deres havecenter.
Det skal man ikke sige flere gange til en havetosse. Så yngstedatteren og jeg drog afsted til plantecenteret og fik fyldt bilen for sølle 400,-

Jeg fik følgende med mig hjem:

  • 4 skønne og smukke roser (i morgen får du navn og billede af alle roserne)
  • Mange store og flotte lavendler (til den lavendelhæk jeg er ved at anlægge)
  • Store og rigtblomstrende brudeslør.
  • Stor kugleformet buxbom.
  • Stort Kumquattræ fyldt med en masse frugter.

Efter hjemkomsten blev alle planter sat i jorden, selvom det betød en mindre omrokering af allerede plantede planter – that’s life for a gardener  – og resultatet endte med at blive rigtig godt.

Nu er det bare at vente på at det hele vokser til og danner smukke og blomstrende rammer i vores have.

Jeg sluttede weekenden af med lidt forkælelse: Yngstedatteren bagte den lækreste gulerodskage. Den er hun bare god til at bage!

Søndag aften blev tilbragt under glas i orangeriet. Godt beskyttet mod den silende regn. Det er SÅ hyggeligt at sidde derude når det regner. Der er jo ikke koldt i orangeriet, så at sidde i tørvejr med lidt godt at drikke (en whisky og cola er favoritten) er bare PIV hyggeligt 🙂

 

Hvid blåregn og om hvordan jeg får flere af dem

Hvid blåregn og om hvordan jeg får flere af dem

Wisteria Floribunda Alba. Det lyder rigtig flot, det navn. Det er den latinske betegnelse for Hvid Blåregn. Jeg har ‘altid’ været forelsket i den hvide blåregn som er så utrolig smuk når den blomstrer i overflod med dens mange blomsterklaser. Da jeg boede i mit […]

Sådan skal du også huske at bruge din have

Sådan skal du også huske at bruge din have

Mange haveejere (jeg selv inklusiv) har ofte travlt med at pusle i haven, ordne og arbejde på forskellige haveprojekter. Man glemmer derfor ofte at sætte sig ned og bare NYDE det man har fået lavet. I går, da sommervejret viste sig fra sin aller dejligste […]