et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Regnvejr, røjsere og rigeligt med stauder

Regnvejr, røjsere og rigeligt med stauder

Det er virkelig blevet efterår! Det regner og rusker. Men det stopper ikke en havetosse, vel?

Da jeg forleden tog til Magtenbølle Planteskole for at købe stauder til mit forhaveprojekt, øsede det ned. Men på med gummistøvler og regnjakke og så ellers håbe på at indkøbssedlen ikke blev alt for våd.
Jeg mødte andre lige så entusiatiske havetosser på planteskolen. Nogle kiggede lidt misundeligt på mine gummistøvler og regnjakke, men alle havde samme formål: At købe lige netop de planter til deres have, som de drømte om.

Da jeg kom hjem med bilen fuld af smukke blå/lilla stauder (og en enkelt rose 😉 ) skulle de naturligvis stilles rundt i de forberedte bede, for at jeg kunne se hvordan jeg ville plante dem. Det viste sig så at jeg havde undervurderet hvor mange planter jeg skulle bruge. DER VAR JO KUN PLANTER TIL DET ENE BED! Og jeg havde 3 bede der skulle fyldes ud.
Jeg kunne selvfølgelig vælge at fordele dem i alle 3 bede, men så ville der gå lang tid, før jeg fik det ønskede udtryk i forhaven, som jeg havde en forestilling om. Der ville gå alt for lang tid, inden planterne ville være vokset sig så store og tætte, at de ville fylde alle bedene ud.

Minerva hedder den lilla rose jeg fik med hjem fra Magtenbølle

 

Derfor tog jeg til Staurby Skov Havecenter ved Middelfart dagen efter besøget ved Magtenbølle. Jeg skulle derop i et andet ærinde, så jeg kunne jo lige ’smutte forbi’.
Det er jeg glad for at jeg gjorde: ALLE stauder var – 50% De var stillet op på planteborde efter farveorden, så det var utroligt nemt at udvælge de stauder jeg ville have.
Sikke mange stauder jeg fik købt med mig hjem, til ingen penge. Jeg følte virkelig jeg havde vundet den store gevinst 😀 Det er kun sådan en ægte havetosse kan føle 😀

Jeg er ved at rentegne min haveplan over forhaven. Når den er færdig vil jeg vise dig hvilke planter jeg har plantet hvor. Og så bliver det spændende til næste sommer, om bedene bliver lige så flotte som jeg forestiller mig 🙂

Jeg mangler dog stadig en enkelt lilla rose til det ene runde bed. Jeg har ikke kunne finde den her hjemme i DK, men jeg fandt den hos Kordes i Tyskland.

Novalis er en smuk rose, med lilla undertoner

 

Her havde de også den SMUKKESTE rose Herzogin Christiana, som man vist heller ikke kan købe i DK. Så jeg måtte liiiiige have et par stykker med af den også 🙂

Herzogin Christiana er så utrolig smuk <3

 

Jeg har også bestilt et par andre roser fra et dansk webgartneri, Jespers Planteskole. Her forhandler de også en masse smukke roser. Og de fører den sort der hedder Flower Circus. De fåes i mange forskellige udgaver. Jeg er specielt forelsket i den der hedder Pompom Flower Circus

Pompom Flower Circus er virkelig smuk

 

Den skal stå, sammen med Karen Blixen (som jeg også bestilte hos Jespers Planteskole) i bedet ved hækken i forhaven. Her vil jeg kun have hvide/svagt lyserøde roser – mixet med lidt stauder i samme farvetone.

 

Smukke Karen Blixen er en klassisk hvid rose der er god i buketter

 

Slutteligt bestilte jeg også Escimo Flower Circus, som skal stå i det hvide rosenbed ved hækken:

Escimo Flower Circus er jeg også helt pjattet med

 

I går blev alle stauderne så plantet. Det skal nok blive godt 🙂
Jeg viser dig billeder af hele herligheden om et par dage, så stay tuned!

Nu venter jeg bare utålmodigt på at jeg får leveret mine roser fra Tyskland og fra Jespers Planteskole 🙂
Imens regner og rusker det stadig. Men i dag tror jeg at jeg bliver indendøre 😉

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


4 thoughts on “Regnvejr, røjsere og rigeligt med stauder”

  • Hej Kira
    Ja der skal meget til i begyndelsen for at fylde bedene, men det går nu hurtigt. Godt du fik billige stauder. Der er jo også stadig http://jasroser.dk/ ikke langt fra dig, de koster 50 kr. stykket. Husk at ringe i forvejen, jeg købte Novalis sidst jeg var der. Han kan skaffe mange roser.
    Kh Lisbeth

    • Jas Roser har jeg også overvejet. Måske det er der jeg skal hen til foråret, når det er tid til at plante op til flere flere rosenhække i haven 🙂
      Tak for tippet 🙂

  • Spændende at følge med i dit projekt og se stauderne næste år sammen med de skønne roser. Det var ellers noget af et godt tilbud, du faldt over 😉 for der går da så enormt mange planter til ….! Mange hilsener, Lisbeth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code