et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Så har jeg atter leget lidt med beton

Så har jeg atter leget lidt med beton

Denne gang har jeg leget med beton i et lidt større omfang end sidst – som var min ilddåb ud i betonverdenen-  hvor det ‘kun’ var nogle julekugler jeg lavede. Denne gang har jeg prøvet at lave et fad / fuglebad ud af et rabarberblad.
Der skulle et par forsøg til, men det lykkedes til sidst 🙂

Jeg har desværre ikke nået at få taget billeder af hele processen, så jeg vil bare kort beskrive det:

Jeg tog et rabarberblad fra haven, som havde en god størrelse, og lagde det i en stor murerbalje jeg havde fyldt med sand. Jeg lavede en forhøjning i sandet som bladet senere skulle lægges ovenpå. Dog først lagde et stort stykke plastic ovenpå sandbunken. Dernæst lagde jeg bladet på sandbunken (med de flotte aftegninger opad) og smurte min beton ovenpå. Betonblandingen havde jeg lavet rimelig tyk, så den var nemmere at arbejde med. Jeg fik trykket betonen godt ind i bladet, for at få den flotte struktur med.
Så dækkede jeg hele spanden til med resten af plasticen og lod den stå i en uge.

Efter at betonen havde tørret der nede i spanden, var den gennemhærdet og jeg kunne fjerne bladet. Nu havde jeg lavet et fad/fuglebad 🙂

Jeg har en idé om at det skal pynte i et af de bede jeg er ved at anlægge i min have. Men jeg er ikke så vild med at der skal være for megen rå beton i disse bede. Jeg er vild med de bede, hvor der er bronzeskulpturer blandet sammen med stader og roser. Jeg har set det i flere haver, og jeg synes det er VIRKELIG flot!

Så jeg besluttede mig for at rabarberblads-fadet skulle være et bronze-fad. Jeg gik derfor igang med at bronzere det:

Først gav jeg det en dyb sort pigmentering.

Dernæst lagde jeg bronzepigmenter ovenpå, og vupti: Jeg havde nu lavet et bronzefad.

Det kan sagtens tåle at stå udenfor, og det kan søreme også holde vand.
På billedet ovenfor har jeg lagt blomsterhoveder fra min stokrose ‘Chater Rose’ ned i fadet. Det giver en fin romantisk stemning der på havebordet, indtil fadet flytter ind i et af de bede der endnu ikke er lavet 😉

Imens vil jeg planlægge lidt mere på de bede jeg drømmer om. De bliver nok til en realitet en skønne dag….

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


2 thoughts on “Så har jeg atter leget lidt med beton”

  • Spændende…. 🙂 Jeg har selv tidligere forsøgt mig med at støbe – men det var ganske uforberedt og uden det rette grej, så det blev en engangs forfornøjelse.. som ikke var nogen fornøjelse. FNIS. Men jeg gad godt.. at kunne lave mine egne smukke ting til haven.
    God fornøjelse
    Havehilsner fra Susan

    • Hi hi jeg har også bare kastet mig ud i det. Noget er lykkedes og andet ikke 😀
      Næste projekt er at lave et endnu større fad, og så måske nogle græskar her til efterårshaven. Men nu må vi se hvor meget tid der bliver med alle de projekter jeg altid har gang i 😉

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)