et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Så blev juletræet valgt!

Så blev juletræet valgt!

Der har været stille her på bloggen den seneste uges tid. Vi har været ramt så vederstyggeligt af forkølelse! Bonussønnen og kæresten har begge ligget i en hel uge. Heldigvis blev det ‘kun’ til et par dage for yngstedatteren og jeg. Ældstedatteren arbejder r…. ud af bukserne i denne tid, så hun har ikke ænset sygdommen… det er hun ret glad for 🙂

I dag var vi atter så småt ved at være ovenpå igen, så juletræet skulle hentes. Det skal nemlig pyntes i morgen, hvor vi har prøvet at samle alle ungerne.

Vi tog ud til Steffens Juletræer i Kærum, lige udenfor Assens. Vi hentede også juletræet derude sidste år, og vi synes at det var et rigtig godt sted, hvor vi kunne se alle træerne blive præsenteret rigtig flot. Derfor var det rigtig nemt at vælge lige netop DET træ vi skulle have med hjem.

img_0102

Priserne er også helt ok derude. De ligger fra 150,- 450,- .

Der er så hyggelig en stemning hos Steffen, med bål, små stier mellem træerne og super venlig betjening.
Man undgår f.eks. at få mudrede støvler, fordi stierne er dækket af frisk flis, og man skal ikke ind og gå imellem en masse træer. De står flot på hver deres juletræsfod og stråler i al deres vælde. SÅ fint altså 🙂
Så er det bare om at udpege lige netop DET træ som skal med hjem. Så pakker Steffen og hans hjælper det ind i både net og plastic, så man snildt kan have det med hjem i bilen, uden der er grannåle og harpiks ud over det hele. Perfekt!

img_0100 img_0101

Så nu står træet ude i gårdhaven. I morgen bliver det båret ind, og pyntet efter alle kunstens regler 🙂
Her i huset er vi jo en sammenbragt familie, så her er MEGET juletræspynt, som alt sammen har historie og minder tilknyttet. Derfor er det vigtigt for alle ungerne at meget af ‘deres’ julepynt kommer på træet.

Du kan nok forestille dig at træet ikke kommer til at mangle pynt 😉

Sidste år, hvor det var første gang vi havde samlet ALT vores juletræspynt på et enkelt juletræ, skulle lige vænne mig til at det blev pyntet SÅ meget. Men alle 4 unger hygger sig med det, også selvom de fleste af dem går under betegnelsen voksen 😀 Julestemning har ingen alder!

Så i morgen går det løs med julekugler en masse, flag, engle og stjerner og ikke mindst lys. Jeg er sikker på at det bliver SÅ flot 🙂

Hvornår pynter I juletræet i jeres familie?

Glædelig 4. søndag i advent i morgen.

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)