et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Sådan får du udvidet dit blomsterbed til ingen penge

Som du sikkert allerede er klar over, er jeg i fuld sving med at sætte mit eget præg på haven i det der nu er mit og kærestens fælles hjem.

Det tager selvfølgelig tid, og kan hurtigt løbe op, hvis man skal forbi en planteskole og købe hver eneste plante (når nu man som jeg gerne vil have MANGE planter 😊)

Jeg har derfor tænkt i nye baner, for hvordan jeg kunne skaffe flere planter, uden at lænse vores konti.

Derfor fandt jeg nogle byttegrupper på Facebook hvor man kan bytte eller give planter væk.

Jeg ville så gerne have anskaffet mig stauden Lodden Løvefod. Den ville passe så fint i det lange bed med mine roser og lavendeler. Men at tilplante et bed på ca 15 meter, kræver mange planter.

Derfor søgte jeg i en af grupperne på Facebook, og søreme om ikke der var en rigtig sød dame fra nabobyen der tilbød at jeg måtte komme forbi og få nogle stauder af hende.

I dag kørte jeg ud til hende.

Sikken en skøn have. Og sikke mange smukke planter hun havde.

Der var rigeligt af Lodden Løvefod! Og da hun hørte at jeg er ved at opbygge haven, tilbød hun mig andre planter også.

Det endte med at jeg havde hele bagagerummet fyldt. Og det bedste af det hele er at det kostede gratis 😊


Jeg fik en masse Lodden Løvefod, et par Hostaer, frøstande af nogle meget smukke valmuer samt kæmpemargueritter.

Det hele blev plantet i de respektive bede i haven, og man begynder snart at få fornemmelsen af at det er en landbohave med fyldte bede.



 Nu mangler jeg bare at få plantet nogle lave storkenæb, så er dette bed færdigplantet – for denne gang 😉

Det har været PERFEKT plantevejr i dag: overskyet med let regn. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget 😉

Nu vil jeg smide havehandskerne for en stund, og må igang med aftensmaden …. det er der sikkert nogen i familien der vil sætte pris på.

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code