et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Der skal pyntes op til jul i haven

Der skal pyntes op til jul i haven

Jeg er så småt gået igang med at finde på ideer til hvordan jeg vil have pyntet op til jul ude i min have.
Det er første jul jeg har orangeriet, så der skal svinges med den store juletryllestav i år 😀

Jeg har søgt inspiration på Pinterest, for at få nye ideer til hvordan jeg kan pynte op de forskellige steder rundt om i haven.

Jeg har selvfølgelig slet ikke alle de ting som der vises på billederne. Men det er også lige meget. Bare det at blive inspireret, kan betyde at jeg får en ny synsvinkel eller ideer til at bruge det jeg har, og så at kunne bruge det på en anden kreativ jule-måde. Jeg kan selvfølgelig ikke sige mig fri for at ‘komme til’ at købe lidt ekstra til haven for at kunne understrege den julestemning jeg gerne vil have frem derude. Men i bund og grund er min holdning at jeg skal bruge det jeg har, og helst genbruge mest muligt 🙂

Billeder er fundet på Pinterest

 

Lidt sne gør altså underværker på ethvert juleinspirationsbillede, ik? 😉

Men det kan jeg desværre ikke bestemme om det kommer i min have. Meeeeeen når det nu SKAL være vinter, kan det lige så godt blive gjort ordentligt, så kom gerne med sne i hele december måned. Tak!

Jeg er spændt på hvordan jeg får orangeriet gjort både julehyggeligt, så vi kan sidde derinde og hygge med et varmt tæppe og en kop kakao, og samtidig have mit vinteropbevaringshus stående derinde. Det bliver lidt af en prøvelse. Men udenomsarealerne bliver derimod ikke svære at pynte <3

Billeder er fundet på Pinterest

 

De lover desværre både blæst og regn i denne weekend, men jeg må trodse vejrguderne, og så småt gå igang med at klargøre julepyntningen – nåh ja og lige have lagt mange hundrede forårsløg som STADIG står inde i orangeriet i deres kasser og venter på at blive lagt!

Jeg skal have fundet alle lyskæderne frem for at afprøve dem, inden de skal hænges op. Jeg har en idé om at der skal en laaaaaaaang lyskæde i hjertetræet i år. Træet står nemlig lige ud til vejen, så jeg synes det må være den smukkeste velkomst at få, når man kommer ind til os <3
Orangeriet skal naturligvis også have hængt lyskæder op.  Og mon ikke der er flere mindre træer der også skal pyntes lidt 🙂

Må din weekend blive fuld af gode oplevelser.

 

 

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


2 thoughts on “Der skal pyntes op til jul i haven”

  • Sne har jo desværre ikke noget med jul at gøre, undtagen i sjældne år, så jeg er også fan af lys i mørket. Det går man aldrig fejl af. Lys i havehuse, lysthuse og træer. Er spændt på, hvor din juletryllestav rammer 🙂

    • Nej desværre er sne ikke længere indbegrebet af jul….og du har ret: LYS i mørket kan også sagtens udgøre det for den manglende sne 🙂
      Tryllestaven bliver svunget i disse dage, så følg gerne med på bloggen og se hvad der bliver fremtryllet 😉

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)