et ganske almindeligt (have)liv fortalt af livsekspert Kira Leth

Vinterforberedelserne i orangeriet er i fuld gang

Vinterforberedelserne i orangeriet er i fuld gang

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det snart vinter. Jeg synes jo slet ikke vi har haft en rigtig sommer i år, så vinterens komme er slet ikke så ‘overraskende’, som før i tiden: Efter en varm sommer, hvor vi nærmest levede ude i haven. Så kom efteråret og vinteren, og det var virkelig træls at skulle rykke indenfor.
Men i år har vi slet ikke kunne bruge uderummet i nær samme stil som tidligere. Der har været efterårslignende tilstande det meste af sommeren, så at vinteren står og banker på døren, ja det gør vel ingen forskel 😉

Nå, men planterne kan trods alt godt kende forskel på sommer og vinter, og de er IKKE ligeglade. Så derfor er jeg begyndt at flytte alle mine krukker under glas.
Det er jo første vinter med orangeriet, så jeg er stadig novice ud i vinteropbevaring, men jeg må jo prøve mig frem og skabe mig noget erfaring.

Jeg har bestilt et overvintringshus fra Willab Garden, som skal stilles op inde i orangeriet:


Billedet er lånt fra Willab Garden

Jeg har en del små paller stående fra da vi byggede orangeriet. Dem vil jeg lægge på gulvet, så krukkerne bliver hævet lidt. Jeg får også stillet en lille termostatstyret varmeblæser op derude, så den kan sørge for at temperaturen ikke kommer under 5 grader. Om det er nok til at mine pelargonier og andre frostfølsomme planter kan overvintre…det finder jeg ud af til næste forår 🙂

Jeg har endnu ikke fået alle krukkerne ind under glas, men det kommer når overvintringshuset bliver leveret engang i næste uge 🙂 – Gad vide om jeg har plads til dem alle derinde???
Jeg skal nok også rykke lidt rundt på indretningen for at det hele kan stå derinde. Jeg vil nemlig stadig gerne kunne sidde under glas, selvom der er piv-koldt udenfor. Men det må jeg løse når først overvintringshuset er kommet og skal stilles op 🙂

Lige nu er der ikke så meget mere at lave inde i orangeriet, før overvintringshuset bliver leveret. Så jeg må væbne mig med lidt tålmodighed. Men det gør ikke spor. Jeg synes der er rigeligt med andre ting jeg skal igang med: Planlægge julepyntning udenfor og i orangeriet og binde et par kranse til dørene. Skal have fundet alle lyskæderne frem og have dem hængt op osv.
Så nej, jeg kommer ikke til at kede mig 😉

Hvad med dig? Er du også vild med at pynte op til jul udenfor? Fortæl gerne om det i en kommentar, for jeg er altid på jagt efter ny inspiration <3

 

Del gerne: Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code