10 gode ideer til max hygge i din have

10 gode ideer til max hygge i din have

Sensommeren er startet, og er efter min mening den bedste tid på året. Det er her blomster, frugter og grøntsager kvitterer med MASSER af belønning for alle de måneder vi har passet og plejet (og snakket med? 😉 ) dem.

Heldigvis er sensommeren også stadig meget lun så man kan tilbringe mange hyggelige timer med at hygge sig og nyde synet af haven.

Jeg kan godt lide at skabe hygge. Både inde og ude.

I dette blogindlæg vil jeg dele mine 10 bedste ideer til at skabe max hygge i din have:

 

  1. Skab små rum.
    Ved at dele din have op i flere mindre rum, får du skabt små kroge og hyggehjørner. Du behøves ikke at have en kæmpe have for at inddele den i mindre rum. Rumopdeling kan laves i alle størrelse haver:

    Lav et lille loungeområde hvor du kan slænge dig og nyde solen

     

    Sæt en pavillion op så du indrammer spiseområdet

     

    Buer og beplantning er eminent til at lave rumopdeling. Her er det overgangen mellem for- og baghaven der er blevet understøttet med en bue.

     

  2. Lav spændende og brugbare detaljer, som f.eks en bålplads.
    Her kan man lave mange flotte løsninger uden at det koster en masse. 4 fliser og en metaltønde er ikke just hyggelig. Men et bålfad og et par bænke giver allerede hyggebarometeret et nyk opad:

    Understreg gerne hyggen med et par lammeskind eller tæpper

     

    Både bålfadet og bænkene er fra Jem & Fix = Ingen større udgift

     

  3. Tilføj dekorative elementer.
    Som f.eks en vandsten, solcellekugler eller lanterner:

    En gammel sten, fundet på grunden, er blevet lavet om til den smukkeste vandsten

     

    En smuk gynge (købt i Netto) hænger i et stort træ og giver en hyggelig og romantisk stemning

     

    En smuk lanterne skaber stemning og hygge. Både i dagslys men også om aftenen når stearinlyset tændes. Lanternen er købt i Søstrene Grene.
    Solcellelampen er ret stor (50 cm) og giver et rigtig smukt lys i det mørke hjørne af haven. Det giver en smuk og hyggelig stemning når mørket falder på. Lampen er købt i Bauhaus.

     

    Stil smukke ting på dit havebord. Afstem farverne så de passer sammen så det ikke bliver for ‘tivoli-agtig’. Og undgå at overdynge bordet med for mange ting. Less is more 🙂
  4. Brug blomster som hyggeskabere.
    Blomster kan man ikke få for mange af, hvis man vil skabe hygge i sin have. Du kan stille vaser på bordet med grene og blomster fra din have eller fra grøftekanten. Du kan også plante nogle planter i smukke krukker, og stille dem rundt om i din have, så de er med til at skabe den hyggelige stemning:

    Her er der plantet en smuk klatrerose der med tiden skal vokse helt op i trækronen. Det er en nem måde at skabe en romantisk og hyggelig stemning. Rosen passer stort set sig selv

     

    En buket fra haven pynter på havebordet.

     

    Lidt har også ret! Et par enkelte roser og nogle lavendelblomster. Så har du til en fin lille buket til at stille i en fin vase på et bord i din have.
  5. Skab siddepladser forskellige steder i haven.
    Ved at sørge for at man kan sidde forskellige steder rundt om i haven, ‘tvinger’ du dig selv (eller andre der bruger haven) til at se haven og huset fra en anden vinkel end den sædvanlige. Når du sidder de forskellige steder, vil du opleve haven på en helt ny og spændende måde:

    En gammel bænk er placeret så der er udsigt til forhaven
    På granitbænken under træerne, kan man se hele haven. På en varm sommerdag er det helt fantastisk at kunne sidde på den kølige bænk i skyggen.

     

    Simpelt men stadig piv-hyggeligt
  6. Lys!
    Med lys kan du skabe en SUPER hyggelig stemning. Både med elektrisk lys og med levende flammer. Begge dele fungerer perfekt. Også sammen:

    Udendørslamper skaber en smuk smuk stemning om aftenen året rundt

     

    Lyskæder kan redde alt! Hæng lyskæder op, og du har med garanti skabt hyggestemning. Hæng dem mellem træerne, over terrassen, i drivhuset osv. Vælg dem der ligner at det er rigtige pærer (og i en varm gul farve) Undgå at hænge juletræskæder (på nær til jul, naturligvis) eller partykæder op, Det giver ikke samme hyggelige atmosfære
  7. Skab hygge under glas.
    Hvis du har et drivhus, så gå all in og indret det med en blanding af blomster, planter og møbler:

    Blomster og drivhus er et godt makkerpar
    Et plantebord kan sagtens skabe hygge i drivhuset

    En gammel jernseng er også perfekt til at skabe stemning i drivhuset – og så er den perfekt til at tage en middagslur i 🙂
  8. Tilføj andre ting til havens bede, end kun blomster.
    På den måde gør du havens bede mere interessante og giver det samlede udtryk mere hyggeligt:

    Her er det et spejlbassin fra Zinkbakken.dk som er placeret i et bed i forhaven. Det har en god wow-effekt og giver noget interessant og hyggeligt til forhaven.

     

  9. Gør noget ud af din terrasse.
    Prøv at stille nogle lækre krukker med smukke planter på terrassen. Stil evt. et lille plantebord hvor du kan pynte med lidt ‘nips’ og bruge som afsætningsbord når I er mange der skal spise på terrassen.
    Sørg også gerne for at der er varme i form af en varmelampe og lys (her er det atter at lyskæderne kommer til deres ret  ) :

    Her er der skabt et lille hyggehjørne, hvor pynten kan skiftes alt efter hvilken årstid det er. Plantebordet er fra Silvan og krukken er fra billigblomst.dk

     

  10. Aftenstemning.
    Aftenhygge i haven er uovertruffen. Husk at give dig selv lov til at nyde al hyggen. Det er balsam for sjælen.

    Du har nu fået mine 10 bud på hvordan du kan skabe max hygge i din have.

    Jeg håber at du kunne bruge nogle af dem 🙂



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: