2 billeder 2 liv

2 billeder 2 liv

Jeg sad i dag og kiggede gamle billeder igennem på min computer, og her fandt jeg et billede af mig selv, som blev taget den dag jeg startede i motionscenteret. Billedet skulle bruges til mit medlemskort.

På et af de 2 billeder ses en meget overvægtig Frøken Leth. Men også en kvinde som ikke har det specielt godt! Hun har årene forinden gennemgået en skilsmisse og fået vendt hendes liv på hovedet.
På billedet ses også en kvinde, hvor selvværd er et ukendt begreb.

Den overvægtige kvinde er også stærk og beslutsom. Hun er på det tidspunkt hvor billedet bliver taget, blevet trukket igennem hele det kommunale system i kampen om endelig at blive godkendt til fleksjob, på grund af den arbejdsskade hun fik en del år tidligere. Hun er stærk, fordi hun ikke er bukket under for det pres det er, hele tiden at skulle kontrolleres og mistænkeliggøres, og samtidig være alenemor til et par spirende teenagerpiger.

Hun er beslutsom fordi hun ikke vil være overvægtig længere.

Billedet betyder meget for mig, for det var en afgørende dag i mit liv, og jeg bliver mindet om, hvordan jeg havde det dengang, og hvor målrettet jeg var, da jeg startede i motionscenteret.
Det var nemlig ikke første gang jeg gik til træning. Hver gang jeg var startet i motionscenteret, tabte jeg en del kilo, men tog altid dem alle (+ nogle ekstra) på. Jeg var ikke opsat eller motiveret nok dengang. Og mit liv var også anderledes.
Men den dag billedet blev taget, følte jeg en helt anden energi og beslutsomhed. Jeg havde en tro på at denne dag skulle blive skelsættende. Og det blev den!

På den anden side af billedet af den meget overvægtige Frøken Leth, ser du en noget slankere og sundere udgave. Du ser en kvinde der hviler i sig selv, og har en noget bedre selvtillid. Hun nyder alt det gode som livet bringer hende, og er stolt af det hun har opnået.

Du ser også en slankere Frøken Leth som stadig i ny og næ kan ‘falde i’ og glemme at hun ikke er overvægtig længere. Hun kan stadig kigge sig selv i spejlet og se en bule på maven, rygdeller, slappe lår og hængende overarme. Og ja, kroppen ser faktisk sådan ud, bare i mindre målestok end tidligere. Det er det der kan være svært at acceptere: Jeg kan ikke altid se at det hele er blevet mindre. Jeg ser kun at der stadig er noget der hænger og buler lidt.

Der vil altid sidde en rest af den overvægtige Frøken Leth i mig. Jeg vælger at byde hende velkommen. Hun kan holde mig i ørerne, og minde mig om, at jeg ikke ønsker at blive lige som hende igen. Og så bedes hun ellers stikke piben ind, når hun fortæller mig at jeg har store lår, eller for tyk en mave. Jeg er glad for den jeg er, og så umådelig stolt af det jeg har opnået, og det skal jeg bare huske at minde mig selv om, hver eneste dag 🙂

 

2015-04-17 10.20.19



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: