Året der gik i 2017

Året der gik i 2017

Som det sig hør og bør, skal vi naturligvis også se tilbage på året der gik her hos Frøken Leth 🙂
Bedre sent end aldrig, ik?

Årsagen til det lidt sene tilbageblik, skyldes alle mine tekniske problemer i starten af januar. Men nu skulle der gerne være styr på det.

For at vende tilbage til året der er gået, så er det jo hovedsageligt orangeriet og omlægningen af haven som har præget bloggen.
Det har været en fantastisk process, og specielt det at blive orangerieejer har i den grad overgået mine forventninger!

Jeg glædes dagligt over det smukke glashus ude i min have, og jeg kan ikke vente til jeg atter skal der ud og pusle med planter, frø og spirer – og ikke mindst ligge i min himmelseng og tænke store havetanker <3

 

Lidt stemningsbilleder fra året der gik

Året der gik
Mit skønne orangeri som har bragt mig megen glæde og MANGE dejlige timer underglas det seneste år

Jeg fik i årets løb også plantet en del roser. Det synes jeg jo hører sig til i en gammel romantisk bondehave. Men da det var nyplantede roser i sommeren / efteråret 2017, så så rosenbedene endnu ikke ud af det store da havesæsonen klingede af.
Men det gør ikke spor, for det er det gode ved at være haveentusiast: Man er født med en rigtig god fantasi, og man kan sagtens se for sig, hvor smukt blomsterne vil tage sig ud når de først har fået fat – og HVIS fantasien har været en anelse for god, så er der heldigvis ikke noget i vejen for at man kan flytte lidt på blomsterfloret sidenhen 🙂

 

Året der gik
Roser, roser, roser

Alle roserne står nu plantet i min nyanlagte forhave. Og jeg GLÆDER mig til de rigtig kommer igang med at skyde og kommer i blomst. Det bliver rigtig smukt. Jeg ved det bare <3

 

Tak til dig

Tusind tak fordi du læser med her på bloggen. Jeg er så usandsynligt glad for, at du vil bruge din tid på at følge med i mit helt almindelige (have)liv.
Det betyder rigtig meget for mig at jeg ved at der er nogen der følger med ‘i den anden ende’. Og at jeg ikke bare skriver ud i den blå luft 🙂
Jeg bliver også virkelig glad når du gider at lægge en lille kommentar. Det gør bloggen ENDNU mere levende. TAK <3

Som noget nyt, giver jeg dig nu mulighed for at få tips og tricks til dit haveliv sendt direkte til din indbakke. Du har nok opdaget popup-boksen. Ellers kan du tilmelde dig ude til højre 🙂
Når du er tilmeldt, vil jeg løbende sende dig lidt tips til hvad du kan bruge din have til. Hvornår det er tid til at så blomster, plante ud osv.
Jeg håber at jeg med mine små tips kan give dig en oplevelse af, at havelivet er meget mere end bare at slå græs og hakke ukrudt. Og at det faktisk kan være rigtig sjovt, hyggeligt og virkelig dejligt 🙂

Så meld dig rigtig gerne til, så du også kan få glæde af mine mange tips og tricks <3

 

 

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: