Tæt på målet: Adressen er blevet ændret

Tæt på målet: Adressen er blevet ændret

Her til aften loggede jeg på borger.dk for at ændre adresse til om 4 uger, hvor vi skifter Strib ud med Assens 🙂

Hvor er det nemt at melde flytning i dag, i forhold til bare for 7 år siden hvor jeg flyttede sidste gang. Det er super smart at man i samme ombæring både vælger læge, skifter postadresse hos Post Danmark og det hele.
Unknown-1
Det sjove var, at jeg på et tidspunkt skal vinge af, om der i forvejen bor en person på den adresse jeg melder flytning til, således at Folkeregisteret kan meddele vedkommende om at der er nogle personer der ønsker at flytte ind på hans adresse.

Jeg og pigrne flytter jo ned til min kæreste, så han bor jo allerede på adressen, men jeg kunne lige se for mig at der bare rykkede en flok fremmede mennesker ind, uden han vidste noget. Eller endnu sjovere: At han ikke accepterer den anmodning som Folkeregisteret sender til ham, om at vi flytter ned til ham 😀

At der så samtidig lå en fin lille hilsen i min e-boks fra Udbetaling Danmark om at jeg har fået for meget boligsikring udbetalt i 2015, var så ikke så hyggeligt her på en torsdag aften! Om jeg fatter hvordan det kan ske, det er mig en gåde. Jeg har, hver gang der er sket indkomstændringer her på matriklen, indberettet det til de rette instanser. Men det er åbenbart ikke sikring nok. ØV! 🙁

Så nu må jeg i gemmerne, og se hvad jeg kan skrabe sammen af ussel mammon, og håbe på at familien er frisk på at leve af rugbrød og havregrød de næste mange måneder 😉
FED start på det nye liv. TAK siger jeg bare!

 

 

young attractive broke man in stress feeling sad hugging empty piggy bank with calculator accounting his bad financial situation asking for help in a billboard sign wearing casual shirt isolated on white background

 

Har du også prøvet at blive overrasket over en regning fra det offentlige, hvor du har gjort hvad du skulle, men alligevel er blevet straffet?

Det vil jeg frygtelig gerne vide mere om, for jeg tror vi er mange, helt almindelige borgere, som bliver overrasket over at man nærmest skal have en økonomi-uddannelse i bagagen, for at kunne gennemskue hvordan det hele hænger sammen, og hvordan man kan undgå disse økonomiske overraskelser. Tror du ikke jeg har ret i det?

Jeg hører meget gerne fra dig, enten i kommentarfeltet nedenfor, på Frøken Leth’s Facebookside, eller på min mail.

Glæder mig til at høre DIN historie <3



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked
Jette
Jette

Jeg er gået drastisk ned i boligsikring, men det registrerede borgerservice selv. Jeg havde ændret indtægt over skat og så fik jeg brev fra udbetaling dk. Håber da ikke, der kommer yderligere regninger…
God flytning


%d bloggers like this: