Bedre sent end aldrig

I lørdags skulle der laves adventsdekoration. Jeg var helt overrasket over, at NU var det snart 1. søndag i advent.
Jeg huskede dog at tage billeder under hele fremstillingen, for at vise hvor nemt det kan gøres, at få “ingenting” til at ligne “alting”.
Jeg burde have lagt billederne ind, allerede i lørdags, i tilfælde af at jeg havde inspireret dig til selv at lave en lignende dekoration til advent. Det skete desværre ikke, så: Her er den, og bedre sent, end aldrig, ik? 😉
Her kommer en lille billedserie med små kommentarer til “how to”:
Jeg havde en gammel trækasse, som jeg her har foret med plastic.
Oasis i store mængder er hjemkøbt til trækassen:
Oasis bliver skåret til, og fyldt i kassen:
Lysholdere, små husløg, og naturligvis 4 stk. bloklys er klar til at blive sat ned i kassen:
Mos’en er klar til at blive brugt som bunddække:
Mos og husløg er placeret i kassen:
Kogler kommer også ned i kassen:
Til slut har jeg lagt en enkelt glaskugle i midten og sat små grene fra troldhassel i, for at balancere højden:
Slutteligt har jeg bundet et bredt silkebånd om kassen, for at skjule den åbning der er i den:
Glædelig 1. …. nåeh ja, snart 2. søndag i advent 🙂