Berlin – den fedeste storby

Berlin – den fedeste storby

Som jeg skrev om forleden, har jeg og kæresten lige været på ferie i Berlin.

Vi tog en bustur derned, og vi var ret spændte på, om det var den rette rejsemåde for os. Vi måtte erkende, at vores bekymringer blev gjort til skamme:

Vi rejste med Riis Rejser (som vi mest kender som pensionist busture) og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at gennemsnitsalderen var under 60. Men der var en god blanding af ældre og knapt så gamle. Der var vennepar, singler, og ægtepar (og kærestepar som mig og min kæreste 😉 ) i en rigtig god blanding.
Det var SÅ hyggeligt, og vi faldt i snak med rigtig mange af dem.

IMG_8536

Vi lå ikke på den lade side! Hver morgen var der morgenmad på hotellet klokken 7.00 og ud i bussen kl. 8.00 og så ellers afsted rundt i Berlin. Vores guide var tidligere gymnasielærer, og han var en omvandrende historiebog! Det var SÅ fedt.

IMG_8535

Guiden og chaufføren var et rigtig godt makkerpar, og vi blev kørt spændende steder hen, og gjorde naturligvis holdt rigtig mange steder, så vi kunne komme ud og opleve en masse.

IMG_8537

Der blev også tid til lidt afslapning i det dejlige tyske forårsvejr 🙂

IMG_8538

På hjemrejsedagen tog vi forbi byen Potsdam, der er en slags forstad til Berlin. Der ligger det berømte Sans souci slot og park. Det var her Frederik den Store opførte sit rokokoslot i 1745–1747. Det var en stor oplevelse, selvom der var silende regn 😉

IMG_8559

Det var den samme Frederik den Store der indførte kartoflen til Tyskland, og derfor lægges der kartofler på hans gravsten den dag i dag, for at ære ham. Det synes jeg er en meget sjov idé 🙂

IMG_8560

Vel hjemme i danmark igen, skulle jeg dagen efter sende min ældste datter afsted til gallafest på gymnasiet.
Hun er 3.G’er og det er årets højdepunkt, inden eksamen sætter ind, og huen er inden for rækkevidde.

Hun var SÅ smuk, og hun og hendes gallapartner udgjorde det perfekte par. Det var en meget stolt mor der tog imod ved den røde løber <3

IMG_8590

Inden jeg ser mig om, er det huefest, dimision og studentergilde der kommer til at fylde i min bevidsthed. Det falder sammen med vores forestående flytning, så der er nok at holde styr på 😉

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: