Designer julekugle

Designer julekugle

Som jeg lovede dig i går, vil jeg i dag fortælle om den ret specielle og utroligt flotte designer julekugle som jeg købte til julebazaren på Kolding Designskole.

Jeg gik forbi den fine bod ret mange gange, og jeg stoppede op hver gang. Lin Li-yu, som designeren hedder (og som kommer fra Thaiwan, red.) sad der og foldede de skønneste små universer af papir, og monterede dem i store julekugler. Jeg MÅTTE bare have sådan en med hjem!

Ud over julekuglerne, foldede hun også større landskaber i papir, som blev til små landsbyer. De var så magiske og dragende, og jeg kan ikke afvise at jeg en dag må eje sådan en lille papirslandsby 🙂

 

Julekugle Lin

Hvis du vil opleve mere af Lin’s skønne univers af små papirslandsbyer, så tag et kig forbi hende på Tumblr.
Der er hun også ved at lave en webshop, som åbner engang i 2016. Jeg skal i hvert fald holde øje med den shop, for jeg kan ikke slå den der lille by ud af hovedet. Jeg må bare eje den. Jeg kan jo ikke nøjes med at kigge på hendes smukke kreationer 1 måned om året, når julekuglen bliver hængt op.
Nej jeg skal kunne kigge på den HELE året. Derfor skal jeg have købt en landsby 🙂  Og så skal den stå og pynte under en glasklokke på en helt speciel plads. Hvor den plads bliver, ved jeg så ikke helt endnu, men det er da et mindre problem, synes du ikke? 🙂

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: