Efterårskrans til hoveddøren

I går fortalte jeg bl.a. at jeg havde lavet en efterårskrans til min hoveddør. Her lovede jeg også at vise dig hvordan jeg lavede den og billederne kommer her:
Fremgangsmåde i billeder
Jeg pelsede den store Hortensia vi har stående i gårdhaven.
Vi har en kæmpe stor Clematis, hvor de afblomstrede blomster er så fine, at de også måtte med i kransen.
De små grønne æbler som jeg fandt på min gåtur.
Jeg bandt de afklippede blomsterhoveder på en halmkrans.
De små æbler satte jeg på en lille træpind, og stak ind i halmkransen.
De afblomstrede Clematisblomster stak jeg også ind i halmkransen.
Den færdige krans hænger nu og pryder vores hoveddør.
Der er nu efterårsstemning til velkomst ved hoveddøren <3