Mød en havetosse og livsekspert

Jeg er havetosse og ekspert i mit liv og i min hverdag

Har 46 års erfaring 🙂
Er mor til 2 døtre på 20 og 23 år.
Den yngste datter på 20 og jeg bor sammen med min kæreste.
Ældstedatteren bor ikke hjemme, det samme gælder for kærestens 24 årige søn og 26 årige datter.
Her er glæde, udfordringer, kærlighed og larm.
Men vi er en FAMILIE <3

Vi bor i skønne Assens på Fyn, i en tidligere fodermesterbolig. Det er et godt stykke ude på landet, så vi er omgivet af marker og højt til loftet. Og jeg er vild med det!
Huset emmer af sjæl og gode historier og haven er dejligt opvokset, men med plads til at jeg kan udfolde mine ideer om at skabe en romantisk bondehave. Så jeg er igang med at sætte mit eget præg på hele herligheden, og jeg ELSKER det <3

Om jeg er en Frøken skal vist tages med et gran salt, men jeg er dog ugift (fraskilt) og hedder Leth til efternavn. Så der er en del sandheder i navnet.

Jeg er desværre ramt af en piskesmældslæssion (for snart 17 år siden). Og er derfor ofte sat lidt ud af spil i forhold til hvad jeg magter, og hvad kroppen vil være med til. Men det afholder mig ikke fra at have en masse ideer og drømme 🙂

Resten af familien

Desuden består familien også af Karla, som er af racen Coton de Tulear.

Her er altid liv og glade dage og jeg elsker at rode med større eller mindre projekter, enten i haven, orangeriet eller inde i huset. Og så ELSKER jeg at strikke!!!!

Som regel får jeg min kæreste til at udføre de mere krævende projekter, og så agerer jeg heppekor imens. Det virker som om det er en super god arbejdsfordeling 😉

Jeg elsker at skrive og tage billeder. Jeg fortæller om min dagligdag, specielt om mit haveliv, om de ting jeg oplever, de ideer jeg får, og hvad der ellers rører sig inde i mig.
Så hvis du er tilpas nysgerrig omkring hvad andre mennesker render og laver, så er du kommet til det rette sted, for her får du lov til at stikke næsen indenfor og følge lidt med i mit liv uden at skulle stå til regnskab for din nysgerrighed.

Siden her er om mit liv, mit univers, og du er hjertelig velkommen.

Hvis du vil i kontakt med mig, kan du fange mig på mail: kiraleth@gmail.com


TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)