En blomstrende dag

En blomstrende dag
I dag var bare en blomstrende dag. Ih hvor var den dejlig!

Du har måske opdaget at jeg elsker blomster. Jeg elsker dem i min have og jeg elsker bestemt også dem i min vindueskarm eller når jeg er heldig at få dem i en buket 🙂

I mange år har jeg haft lyst til at deltage ved salget af alle blomsterne efter Odense Blomsterfestival. Jeg havde hørt at man kunne købe alle de smukke blomster til ‘nærmest ingen penge’ og i år skulle det altså prøves.

Timerne forinden tilbragte jeg på første arbejdsdag i mit nye job, som jeg vil fortælle dig mere om på et senere tidspunkt, men jeg kan fortælle dig at det var en SUPER god dag, og alle mine nye kolleger tog rigtig godt imod mig. DEJLIGT!

Tilbage til blomsterne 🙂
Anne Marie og jeg ville være med fra starten af, og det var vist godt, for der var mødt en masse blomsterentusiaster op, som havde samme formål som os: At købe billige smukke blomster.

IMG_7007

IMG_7008

Gennemsnitsalderen lå nok på 65+ men det så vi som en fordel, for der blev nok ikke så megen asen og masen som vi ofte har oplevet ved diverse lagersalg vi tidligere har deltaget i 🙂

IMG_7009

IMG_7011Det var meget overvældende at træde ind i den store hal, hvor festivalarrangørerne havde samlet alle blomsterne. Anne Marie og jeg skulle lige bruge lidt tid på at orientere os. Vi vidste slet ikke hvad vi skulle gå efter, men lige pludselig tog pokker ved os, og vi fik ‘fundet’ (læs: stjålet) en plantevogn til at transportere vores udvalgte blomster rundt med. Og inden vi fik set os om, havde fik virkelig fået læsset vognen til 😉

Dagens høst blev en masse husløg, gerbera, vindhekse, husfred, roser osv. Alle disse planter fik jeg for sølle 200 kroner!
Anne Marie fik også købt mange lækre (og STORE) planter til absolut ingen penge.


IMG_7013

IMG_7014

IMG_7015

Vindheksene og Gerberaerne skal jeg bruge som borddekoration til Sia’s 18 års fødselsdagsfest på søndag, hvor vi har inviteret vores nærmeste til frokost. Jeg tror det nok skal blive et flot bord, og jeg skal nok vise dig resultatet 🙂

Roserne vil jeg sætte i store krukker sammen, så de næste sommer bliver et smukt blomsterflor. Jeg ELSKER roser, og kan slet ikke få nok af dem 🙂

Husløgene vil jeg sætte ude på min hovedtrappe i nogle trækasser. Ideen har jeg fået af Anne Marie. hun har lavet noget lignende hjemme hos hende, og det ser super godt ud 🙂 Jeg tror jeg vil prøve at arrangere dem i morgen, så min hovedtrappe kan blive opdateret lidt, efter at sommerblomsterne har udtjent deres pligt 🙂

Så stay tuned, hvis du vil følge med i mine blomsterglæder i den kommende uge 😉 


 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: