Min fedme: Eftervirkning og belønning af det hårde arbejde

Min fedme: Eftervirkning og belønning af det hårde arbejde
Min fedme historie

I de seneste par dage, har jeg fortalt dig om min fedme historie, og om hvordan jeg heldigvis blev slank igen.

Hvis ikke du har fulgt med, skal du ikke fortvivle, du kan starte med det første blogindlæg om min vægt-rejse her, og så læse de efterfølgende indlæg, for at kunne følge med i min historie.

Som jeg skrev i går, så er jeg endelig landet på de 75 kilo, hvilket jeg er meget glad for og stolt af. Det har dog medført noget af en hængevom 😉
Den ses ikke så voldsomt når jeg har tøj på, men når mavsen kommer fri af bukselinningen, har den sit eget liv. Den er her, der og alle vegne 😉 Ikke mindst har tyngdekraften overtaget ‘den nedre delle’, hvilket desværre trækker op i min lænd og nakke med piskesmæld. Det giver nogle komplikationer, som jeg ellers havde fået nogenlunde styr på med min nye livsstil.

operating-room

Så i morgen er den store dag, hvor jeg skal have fjernet hænge-dellen. Jeg glæder mig, og samtidig er jeg nervøs. Men det er vist ikke ualmindeligt. Jeg glæder mig i hvert fald til det er overstået og til at alt forhåbentligt er gået godt.

Derfor vil de kommende blogindlæg nok handle en del om min nye mave, og om hvordan det er 🙂

Jeg skal være sygemeldt ret længe fra jobbet, og må ikke rigtig bevæge mig, så jeg får rigeligt med tid ved tasterne 🙂

Og hvis jeg tør, så lægger jeg et før- og efterbillede op. Måske. Det skal jeg lige diskutere lidt med mig selv 😉

Wish me luck to morrow.

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: