Gang i køkkenet

Der har atter i dag været gang i køkkenet, hvor vi har lavet alternativt og sund mad.
Jeg faldt over en opskrift på glutenfri ciabatta-lignende boller (set hos Cathrineyoga.dk) som jeg blev nødt til at afprøve. Netop fordi jeg helst vil undgå hvidt brød, men ikke vil undvære en god krumme 🙂
De lykkedes til UG: De smager rigtig godt, er luftige, sprøde og MEGET nemme at lave:
Opskrift på Ciabatta-lignende glutenfri boller
- 100 g fuldkornsrismel
- 50 g hirsemel
- 50 g fuldkornsmajsmel
- 3-4 spsk. Fiber-HUSK
- 60 g solsikkekerner (alternativt sesamfrø, chiafrø, græskarkerner, etc.)
- 1 tsk. bagepulver
- 2 g havsalt
- 4,5 dl lunken vand
Tænd ovnen på 200 graders alm. ovn. Bland alle de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt vand under omrøring.
Lad dejen “hæve” i 5 minutter.
Lav 8 boller (eller ét langt brød) med en våd ske og sæt bollerne direkte på bagepladen for at holde luften i dejen, dvs. ikke noget med at forme bollerne med fingerne! Lad dem efterhæve i 10 minutter.
Bag bollerne ved 200 graders alm. ovn i 35-40 minutter, indtil de er gyldenbrune.
MUMS!
For at den søde tand ikke helt skal overses, lavede min yngste datter (Julie på 15) en af vores yndlingssnacks:
Sunde havregrynskugler (set hos sundhedsbanditten.dk). Den hitter hver gang. Min kæreste synes faktisk også de smager okay, men han vil gerne prøve at de er trillede i lakridspulver, for at give dem en mere markant smag, så det må prøves engang 🙂
Opskrift på sunde havregrynskugler
- 250 gram dadler uden sten
- ½ dl vand
- 30 gram mandler (eller andre nødder efter smag)
- 30 gram kakaopulver
- 30 gram gram kokosmel
- 50 gram havregryn
Fremgangsmåde
Fjern stenene fra de friske dadler. Blend dadler og vand med en stavblender eller foodprocessor indtil massen er fin og samlet. Hak mandlerne groft og bland dem i daddelmassen sammen med kakaopulver, kokosmel og havregryn.
Tril dem i fx havregryn, kakaopulver, kokosmel, lakridspulver eller hakkede mandler.
Julie trillede dem i havregryn, og de smager rigtig syndige 🙂
Nu står havregrynskuglerne på køl, og snart klar til at blive prøvesmagt 🙂
Velbekomme!
Kære Frøkenleth.dk,
Hvor er det dejligt, at dine boller blev gode. Du må meget gerne lige kreditere opskrift ved navn – nemlig “fra Cathrineyoga.dk”. Tusind tak for deling ellers.
Kh Cathrine fra http://www.cathrineyoga.dk
Undskyld! Det var bestemt ikke meningen ikke at kreditere. Jeg glemte det i skyndingen med at huske at linke til dit site 🙂
Det er helt ok! Jeg vil også lige lure lidt på din fine blog 🙂 God dag!