Hip hip HURRAAAAAA

Hip hip HURRAAAAAA

I går havde frøkenen her fødselsdag 🙂
Det var en rigtig god og dejlig dag.

Jeg blev vækket med morgensang af kæresten i telefonen, og af min søster og hendes familie der også sang i telefonen.
Så var det bare at ligge og vente på at pigerne kom og ‘vækkede’ mig med sang, flag og gaver 😀

Det var SÅ hyggelig en morgen, hvor pigerne havde været ved bageren og købe morgenbrød og fået dækket et lækkert morgenbord. Vi havde heldigvis rigtig god tid til at hygge os, inden de skulle afsted i skole. Jeg selv havde hjemmearbejdsdag, så jeg skulle bare møde inde i stuen kl. 9.00 😉

Pigerne havde købt en lækker dagcreme fra Elisabeth Arden og den store fugl af Kristian Vedel. Det var meget overvældende <3

IMG_8682
Da min ældste datter kom hjem fra skole om eftermiddagen, havde hun yderligere en flot buket med hjem.

Ud på eftermiddagen kiggede en af Karla’s hvalpe forbi (Karla er den ene af vores coton de tulear-vaps) for at ønske mig tillykke med fødselsdagen. Der var jo dejligt vejr, så vi sad ude i haven og nød hundene og solen…. what more to wish?

Sidst på eftermiddagen kom kæresten, fordi jeg havde inviteret ham og pigerne ud at spise. Han havde en lækker dagcreme fra Nilens Jord med til mig, og så havde han også en ekstra overraskelse: Et kurophold i Tyskland til efteråret.
Jeg blev rigtig glad, og jeg glæder mig allerede 🙂

Jeg havde bestilt bor på Café Carlos i Fredericia. Det er en tapasbar, og det var første gang vi skulle prøve at spise der.
Uhm det smagte godt! Da vi var halvvejs var jeg allerede mæt 😀

IMG_8683

IMG_8684

Mæt og træt efter en lang og dejlig dag, landede jeg i sofaen og åbnede for Facebook. Milde Moses en masse lykønskninger der lå der. Hold nu op. Det var meget overvældende at SÅ mange mennesker havde taget sig tid til at skrive en fødselsdagshilsen til mig.

Taknemmelig (og øm i fingrene af at skrive tak til hver og en der havde sendt mig en lykønskning på Facebook) hoppede jeg under dynen.

Det var en dejlig dag <3



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: