hundespa, eller noget der ligner

Så er hundespa’en endelig færdig. Jeg er SÅ glad for det jeg har fået lavet, og Bertha og jeg tilbringer allerede en del tid der inde.

hunderum_1Vinklen på de to før- og efter-fotos er ikke helt ens, men jeg tror godt man kan se den store forskel alligevel 🙂
På billedet ser du Bertha’s trimmebord, og den sorte “arm” du kan se, er en holder til blower-slangen, som sidder fast på selve blower’en, der er monteret på væggen til venstre.
Det giver en større arbejdsfrihed, så jeg har begge hænder fri til at styre hund og pels, imens der blowes.
Til venstre, under trimmebordet, kan du se en lille vogn med skuffer i, hvor jeg opbevarer alle de redskaber som jeg har brug for til pelsplejen, det gør det nemt at komme til, og få fat i netop lige den kam eller børste som jeg har brug for.

På selve trimmebordet ser du en lyserød måtte. Den har jeg købt, for at Bertha kan ligge lidt blødt, når hun bliver lagt på siden eller ryggen, når hun skal børstes på de mere vanskelige steder på kroppen.
Det er en badeværelsesmåtte som jeg har købt i Netto til den nette sum af 20,-. Der er gummi på bagsiden, så derfor ligger den fast, og det er sikkert for Bertha at sidde på den 🙂

 

Hunderum_2

Her er det de to vægge, modsat hinanden, der er fotograferet før- og efter. Det har pyntet, ikke? Bemærk de fiiiine pokaler, som Bertha har vundet på diverse hundeudstilinger 🙂

Opslagstavlen over kommoden, har jeg lavet af en masonitplade, som jeg har betrukket med en damaskdug som jeg købte i genbrug til 25,-
Jeg har hængt fotos op af alle mulige situationer hvor mine hunde gennem tiden er med på. Jeg skal vist have fremkaldt nogle flere, så tavlen kan blive opdateret og fyldt med endnu flere fotos af de skønne væsener 🙂

Drømmer du også om at have et rum som kun er dit, og hvor du kan udfolde dig med din interesse? Hvilket rum skulle det så være?

 

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked
Linette Hansen

Sejt kira, du har da rigtig haft gang i knofedt og håndværkergenet, det ser rigtig godt og hygsomt ud.


%d bloggers like this: