Nu er det snart

Nu er det snart

Hvis du ikke har fået med, at jeg og pigerne skal starte et nyt kapitel i vores liv om ca. 1,5 måned, så fortæller jeg det lige igen 😉

D. 1.7. 2016 flytter vi sammen med min kæreste gennem 2,5 år. Pigerne og jeg bor jo i Strib og min kæreste bor i Assens ( 30 km. fra os). Begge hans børn er flyttet hjemmefra, så nu rykker ‘næste hold’ ind 😉

Åh det skal blive SÅ hygsomt, dejligt, rart og ikke mindst: NEMT!

Slut med at være på farten konstant.
Slut med at skulle holde to hjem.
Slut med at holde to haver.
Slut med at være to familier.
Slut med at have to økonomier.
Slut med at ‘bo i en kuffert’ (jeg kan sagtens følge de skilsmissebørn som lever i en 7/7-ordning, og som føler at de ikke rigtig hører til nogen steder!!)

JA TAK til et fælles hjem.
JA TAK til en fælles hverdag.
JA TAK til sammenbragt familie.
JA TAK til fælles adresse.
JA TAK til et ‘rigtigt’ parforhold.
JA TAK til en fælles fremtid <3

Vi har været i gang med sammenflytningsprocessen over en lang periode. Det har vi gjort af flere grunde:

  1. For at alle vi involverede kunne nå at indstille os på den store forandring der vil ske i vores liv.
  2. At skulle samle to, fuldt udstyrede hjem til et, kan hurtigt blive uoverskueligt, hvis ikke det bliver grebet gennemtænkt an. Og det tager tid.
  3. Min fantastiske kæreste har brugt mange timer på at gøre huset klar til at vi 3 ‘unge damer’ flytter ind <3
  4. Af praktiske årsager, har vi ventet til nu. Min ældste datter bliver student i næste måned, og efter sommerferien starter den yngste i gymnasiet. Det giver en naturlig anledning til en flytning.

IMG_8741

Så da pinseferien startede, pakkede jeg bilen med kufferter og tasker, fyldt med en masse tøj hjemme fra mit walk in closet.
Det du ser på billedet, er ca. halvdelen. Derhjemme er der stadig en del, samtidig med at jeg har fyldt 2 affaldssække med tøj til genbrug.

Har jeg meget tøj, siger du? 😉

Min kæreste har også flere gange stået hjemme i mit walk in closet og kigget meget bekymret rundt 😀
Vi brugte lørdag formiddag på at rydde op i hans skabe, og sorteret i, hvad der var blevet for småt (fniiiiiiis) og hvad der var moderne i ’89 (endnu mere fniiiiiiis).
Ej, det var slet ikke så galt, for den sorteringsrunde lavede vi allerede sidste år, og siden da har han faktisk fået opgraderet sin garderobe så den nu er helt tidssvarene 🙂

Der blev frigivet en masse skabsplads, og så var det bare om at få tømt kufferter og tasker. Da jeg var færdig, blev vi begge overraskede over at der stadig er MASSER af skabsplads tilbage. Så det bliver ingen sag at få plads til det sidste tøj 🙂

Det begynder i det hele taget at tynde ud i skuffer og skabe hjemme hos mig. Men inden vi ser os om, så er det blevet d. 1.7. og så kommer flyttebilen og flytter de sidste ting endegyldigt.

Det er en vild tanke!

Jeg har trods alt boet på sammen adresse i 6 år. Det første år efter min skilsmisse, boede pigerne og jeg i en anden lejlighed, og ventede egentlig bare på at få det hus vi bor i nu.

Det var i det hus vi fandt os selv igen.
Det var i det hus vi blev sammentømret som den treenighed vi er i dag.
Det var i det hus jeg fandt ud af hvem jeg i virkeligheden er, og hvad jeg ville med mit liv.
Det var i det hus jeg måtte finde min indre handywoman frem.
Det var i det hus jeg endegyldigt lagde mit gamle liv bag mig.
Det var i det hus jeg fandt mine helt egne veje, uden påvirkning fra andre.
Det var i det hus jeg fik skabt de skønne venskaber som jeg har i dag.
Det var i det hus jeg fik modet til at sige fra og stå fast, i forhold til mit gamle liv.
Det var ofte ren terapi, bare at være hjemme i det hus. Det gav mig den ro og tryghed, som de fleste af os oplever at have brug for en gang i mellem.
Det var i det hus jeg fejrede min 40 års fødselsdag. En fest hvor jeg for alvor fejrede mit nye liv!
Det var i det hus jeg fandt kærligheden <3

Det bliver selvfølgelig svært at sige farvel til det hus, til mine dejlige naboer, og i det hele taget til byen jeg har boet i, i snart 19 år. Men vi skal jo videre i vores liv, og jeg glæder mig rigtig meget. Det samme gør begge piger, så jeg tror ikke jeg kan ønske mig mere.

Nu vil jeg ud i min nye have og pusle lidt, her i mellem regnbygerne.

Rigtig god pinse til dig og dine <3



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: