Jeg elsker georginer

Jeg elsker georginer

Der er ingen tvivl om at jeg ELSKER georginer /dahlia

Jeg elsker at kunne plukke løs, for så at planten kvitterer med endnu flere blomster. I år har jeg udvidet sortimentet med nogle flere planter. De skal pryde min forhave, som jeg anlagde sidste efterår. Du kan finde flere indlæg om processen hvis du klikker her og her.

I flere af bedene vil jeg plante nogle af mine elskede georginer. Farverne er jeg meget fast besluttet omkring. Farverne i bedene inde i græsplænen er holdt i blålige / lilla nuancer, så her har jeg valgt georginer i samme farveskala.
De georginer som skal stå i bedet langs hækken, bliver holdt i helt hvide eller meget sart rosa, da det er de nuancer jeg holder resten af bedet i også.

Så har jeg nogle orange georginer som jeg har overvintret fra sidste år. De blomstrede villigt helt indtil jeg gravede dem op i det sene efterår. Problemet er at jeg ikke aner hvor jeg skal sætte dem, for de passer slet ikke ind i den farveskala jeg kører i mine bede. Men de er bare SÅ smukke, så jeg må bare finde en plads til dem. Ellers må jeg se om de vil trives i en stor krukke på terrassen i stedet for 🙂

Forspiring af georginer under glas

For at jeg kan give georginerne et lille forspring, har jeg sat dem til forspiring i orangeriet. På den måde kommer til forhåbentligt til at blomstre lidt tidligere, end hvis jeg bare havde lagt dem i jorden. Men endnu vigtigere: Jeg kan vente med at plante dem ud til de er store og kraftige nok til at de kan overleve at der kommer en snegl forbi og gerne vil tygge lidt i dem. Snegle elsker nemlig georginer lige så meget som jeg….bare på et lidt andet plan 😀

 

 

 

Så nu er det bare om at vente på at der titter små skud op af jorden i alle de potter jeg har stillet under glasset. Og så skal der pusles om dem, nippes topskud og vandes. Og hvis alt går som jeg håber, så kan jeg i midten af maj sætte nogle kraftfulde georgineplanter ud i mine bede.

Om jeg glæder mig? Oh yes!

Rigtig god weekend til dig og dine <3

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: