Jeg kom i mål

Jeg kom i mål
I min lille føljeton omkring det at komme videre efter en skilsmisse, er jeg nu nået til målet:

Nu hvor livet begyndte at køre på skinner, kunne jeg tage fat om næste forhindring: Den medicin jeg stadig var nødt til at tage, og min overvægt.

Overvægten var til dels kommet på grund af medicinen. Men også på grund af mange års manglende fysisk aktivitet og forkert kost.

Jeg meldte mig ind i det lokale fitnesscenter – du kan læse den historie her og her – og besluttede mig samtidig for at jeg skulle være så godt som medicinfri.

Screen-Shot-2013-05-15-at-1.47.42-PM

Begge planer lykkedes til UG og jeg begyndte at få det virkelig godt med mig selv. Det smittede naturligvis af på mine omgivelser. Ikke mindst mine to piger.

Den bedste kommentar kom fra min ældste datter da hun sagde: ’Mor, jeg har aldrig oplevet dig så glad og fri som nu’. Jeg kunne have krammet luften ud af hende da hun sagde det <3

Nye vinkler på mit liv

Mit liv kom til at handle meget mere om sund kost og motion. Samtidig begyndte jeg også at koncentrere mig om de mennesker der kunne berige mit liv. De mennesker der sugede energi ud af mig. Eller fyldte mit liv med negativitet eller bare ikke ville mig det godt, blev sorteret fra. Det var hårdt, men nødvendigt.

Jeg begyndte at kunne købe tøj i almindelige tøjbutikker, og begyndte at gøre noget mere ud af mig selv. Og ikke kun på at bruge min energi på at skjule min overvægt bedst muligt. Det sad (og sidder stadig) så indgroet i mig at det ikke måtte koste noget særligt. Så håret blev f.eks. ordnet hos naboen der var ved at uddanne sig til frisør, tøjet købt enten brugt eller på tilbud og andre ’luksusting’ som gode cremer og lækker makeup blev der ikke købt.

Men jeg havde det godt, og jeg elskede den drejning mit liv havde fået.

Datinglivet startede så småt

Jeg var begyndt at date lidt, men jeg kunne mærke at jeg slet ikke havde lyst til at indgå i et nyt parforhold. Mit liv med pigerne var efterhånden blevet lige det jeg ønskede mig. Og den frihed jeg havde fået til at kunne gøre lige hvad der passede mig, var kravlet helt ind under huden på mig.
Og som du sikkert ved, så forblev jeg ikke single til evig tid: I januar for 3 år siden dukkede HAN op. HAM som skulle berige mit liv på mange fronter. HAM som skulle udfordre mig. HAM som jeg skulle kysse godmorgen HVER morgen <3
Den historie får du en anden god gang 😉

(Eller: Jeg havde faktisk været på endda nogle dates. Men det var ikke for at finde en kæreste. Men mere for at finde ud af med mig selv hvad det egentlig var jeg ville med mit liv, og finde ud af hvad det var for en fremtidig partner jeg ville have. Hvis det skulle komme dertil.
Det førte faktisk dertil at jeg begyndte at skrive en bog om det at være single og gå på dates. I den bog tager jeg udgangspunkt i mine egne erfaringer. Blandet lidt med mine veninders, og krydret med lidt humor oveni.
Bogen ligger bare på min computer, og jeg overvejer at udgive den som gratis e-bog her på bloggen. Tror du mon der er nogen der kunne være interesserede i at læse den???)

Vores livs rejse

Nå, men jeg nu da bøtten endelig var vendt, tog jeg en aften en meget stor beslutning: Pigerne og jeg skulle på vores livs rejse. Jeg ville takke dem for, ikke at have været på tværs når jeg måtte sige nej til alt det de gerne ville. Jeg ville have at vi fik en oplevelse vi kunne dele sammen, og fejre hvor vi var endt i vores nye liv.

20121227-144554.jpg

Jeg bestilte en rejse til Thailand den kommende jul. Ved at beslutte så tidligt på året at vi skulle rejse mange måneder senere, gjorde det muligt for mig at spare sammen til rejsen. Det var KÆMPE stort for mig. Og selvfølgelig også for pigerne. Vi havde aldrig rejst så langt før. Og jeg havde slet ikke rejst med dem efter jeg var blevet skilt. Du kan bl.a. læse om rejsen her og her. Min nabo ville også med sammen med hendes 2 børn. Og inden jeg så mig om, var vi tre veninder der alle tog afsted med vores børn. Vi blev en rejsegruppe på 9 personer: 3 singlemødre med alle vores teenagerbørn 🙂

Det var en fantastisk og uforglemmelig tur!

Det var en foreløbig afslutning på min fortælling om hvordan jeg kom videre efter min skilsmisse.
Det tog cirka 3 år før jeg var på den anden side. Ikke dermed sagt at jeg var totalt deprimeret konstant i de 3 år, men det var 3 år hvor jeg kæmpede en kamp for at komme videre, for det havde jeg besluttet mig for at jeg ville.
Det var ikke nemt.
Det var ikke smukt.
Men det var pokkers lærerigt!



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: