Jeg tager den nemme løsning

Jeg tager den nemme løsning

Jeg har opgivet at finde kurvemøbler til terrassen, så jeg kan skabe samme stemning som det jeg så i boligmagasinet.
Egentlig er jeg blevet mere doven med alderen…..bliver vi ikke alle det, i større eller mindre grad? Jeg giiiider ikke at vedligeholde, passe og pleje de ting, som jeg kan undgå. Under den kategori hører altså havemøbler. Jeg er helt færdig med at slibe, oliere og pakke væk hver vinter. Derfor passer det materiale der hedder Polyrattan mig gevaldig godt: Det ligner kurvemøbler, men kan stå ude hele året, og det eneste der skal ind, når sommeren er slut, er hynderne.  Det er lige til at overskue.

Havemøbler i Polyrattan koster en del, og da jeg, som jeg skrev i går, ikke lige har flere tusinde kroner stående til havemøbler, har jeg søgt nettet tyndt, og pludselig fandt jeg et lækkert loungesæt med en sofa, to lænestole og et bord, i Polyrattan, inklusiv hynder og fragt i Tyskland til 1/3 af prisen her i Danmark. Se, det er noget jeg kan lide 🙂 Desuden passer det i farven til den solseng jeg købte sidste år, som også er i Polyrattan, så det bliver da totalt chekket her i min have 😉
Bestillingen er afstendt, så nu kan jeg kun vente på at fragtmanden kommer…..og at sommeren vender tilbage lige om lidt. Hep. Jeg er klar.

 



4 thoughts on “Jeg tager den nemme løsning”

    • Thi hi, ja det kan vi godt finde ud af en dag…. De skal lige leveres først OG så skal det gode vejr lige komme retur 😀

  • Du skulle vel ikke tilfældigvis kunne huske hvad den side hedder som du har købt dine havemøbler ved ? 🙂

    • Christina, dette indlæg skrev jeg, INDEN jeg blev snydt. Hvis du kigger lidt videre i mine indlæg, vil du kunne læse, at jeg blev taget ved næsen 🙁
      Det var et tysk firma, som jeg ikke husker navnet på længere, hvilket sikkert også var et fake firma, så dem skal du ikke prøve at finde og handle med 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.