Juledekorationer anno 2018 – del 4

Juledekorationer anno 2018 – del 4

Den sidste dekoration jeg vil vise dig i denne omgang, er en som skal stå i receptionen på mit arbejde.
Jeg havde forinden tænkt over hvilken farveskala jeg ville lave den i. Jeg ville have at den skulle passe ind i omgivelserne i receptionsområdet.

Derfor valgte jeg at lave dekorationen i de bordeaux nuancer. Jeg valgte også at den skulle være hævet lidt fra underlaget, for at gøre den en smule pompøs. Slutteligt ville jeg gerne have den til at kunne brænde hver dag – hele dagen – i hele receptionens åbningstid, så det krævede et stort lys.

Med alle de overvejelser in mente, gik jeg igang med at lave dekorationen:


En lettere udtjent blomsterbuket samt en masse grønt, udgør basen af dekorationen.
Glasfadet på fod, er en opsats jeg havde stående inde i mit skab, og som jeg ofte bruger til andre ting også.
Jeg ELSKER at bruge de ting jeg har 🙂

Jeg har bundet en masse små buketter af de forskellige grønne fra både den udtjente buket og fra haven. Det er lange slanke buketter som passer godt til fadet der er løftet op på en fod. Jeg har dernæst stukket diverse pynteting – inklusiv de tørrede blomster fra buketten – ned i leret. Slutteligt har jeg limet lidt kugler og kogler på.

 

Du kan se den bedre her på videoen:

 

Jeg håber at du har fået lyst til at lave din egen juledekoration. Det er rigtig sjovt at se hvad man kan få ud af ‘ingenting’ 🙂

Du kan se mine andre dekorationer i min serie af ‘Årets juledekorationer anno 2018’ lige her, her og her 🙂

Og hvis du vil have endnu mere juleinspiration, har jeg lavet en lille inspirationsserie på 4 mails, hvor jeg guider og inspirerer dig gennem hele julen lige fra oppyntning ude som inde, og frem til dækning af julebordet og pyntning af juletræet.
Du kan få tilsendt mine inspirationsmails ved at trykke lige her.

Jeg vil elske at dele mine juletips med dig.

 

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: