Kunne godt blive forfalden

En af de sidste dage vi var i Thailand, sendte jeg alt tøjet fra min og pigernes kufferter afsted til den lokale vaskekone.

Jeg havde hørt, at det var en rigtig god idé at gøre, for så slap jeg for at skulle bruge en masse tid på at vaske og gøre ved, når vi kom hjem fra ferien, og det lille fif, tiltalte mig ganske meget.

Jeg afleverede tøjet i en stor vaskekurv, i receptionen på vores resort, og de sagde at der ville gå en dags tid, og så ville jeg få leveret hele molevitten dagen efter.

DSC01373

 

Allerede samme aften, blev mit vasketøj leveret ved min hoveddør. Det var nyvasket (naturligvis) men ydermere var det strøget, lagt i poser, med lingeri for sig, t-shirts for sig, kjoler for sig, og bukser for sig. Ud over denne fine service, var små-huller også repareret, som f.eks i et par t-shirts, hvor syningen var gået op i ærmet, eller elastikken var gået fra i et par shorts.

foto kopi

 

Nu var det bare at pakke alt tøjet ned i kufferten, og lægge det på hylderne da vi kom hjem…. hvem kan ikke synes om den løsning? 😉

For at få afhentet, vasket, strøget, repareret og leveret tøj fra tre kufferter, gav jeg en flad 100-krone. Se DET kunne jeg godt blive forfalden til!
Gid der fandtes samme service (i samme prisniveau naturligvis) her hjemme. Så skulle jeg ALDRIG ordne vasketøj igen, det er da helt sikkert.

Hvad med dig? Har du det fint med, at andre skal vaske dine sure sokker og underbukser? ….jeg ved jeg har 😀

Håber tømmermændene er ved at have forladt din krop.

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: