Lav en efterårsdekoration på få minutter

Lav en efterårsdekoration på få minutter

Jeg elsker efterårsfarver. De smukke brændte farver. Og nu hvor årstiden gør, at jeg ikke kan være så meget ude i haven længere, må jeg trække aktiviteterne indendørs.

Derfor besluttede jeg mig for at lave en efterårsdekoration. En dekoration som du også kan lave på få minutter.

Seriøst. Det tager kun få minutter. Det eneste det kræver er, at du har en hortensia plante du kan rippe for blomster, så er du kørende.


Her er hvad du skal bruge:

En lav skål.

Oasis.

En masse afklippede hortensia blomsterhoveder.

En potteplante calanoche (brændende kærlighed).

Tre små pyntegræskar.

To stk. træ – madspyd (til at stikke i pyntegræskar).

 

Sådan gør du

Skær Oasis i flere passende stykker, så det passer ned i din skål. Den behøves ikke at gå helt ud til kanten, for blomsterhovederne dækker for det, så man kan ikke se det.

Vand Oasis god igennem.

Skær stængelen på hortensiablomsterne til i længden, så den passer i den højde du vil have inde på midten af din dekoration (den må gerne være lidt højere inde på midten end ude i siderne).

Pil de nederste blade af stængelen på hortensiablomsterne, så kan du bedre stikke den ned i Oasis. Lad de øverste grønne blade sidde. Det giver et flot spil, og lidt fylde til dekorationen.

Arbejd dig nu ud af på dekorationen, ved at skære stængelerne lidt kortere, så dekorationen nu bliver lidt lavere ude i siderne af dekorationen.

Sæt hortensiablomsterne tæt.

Husk at gøre plads i den ene side til pyntegræskarene.

Knæk madspydene i små korte stykker, og stik en pind i hver.

Placér hver græskar hvor du synes.

Vær opmærksom på at du ikke bør rykke pinden meget rundt i Oasis. For den bliver hullet, og kan derfor ikke længere holde pinden fast.

Fyld efter med hortensia efter pyntegræskar er placeret.

Klip blomster af Calanoche potteplanten og stik dem ned imellem hortensiaerne, jævnt fordelt over hele dekorationen.

 

Efterårsdekoration

 

Nu har du en efterårsdekoration. Og den tog dig ikke mere en MAX 10 minutter at lave….okay, hvis der var noget der drillede, så 12 minutter!

Og fordi du har lavet den i Oasis og gjort den våd, kan den holde i mange dage. Vær dog opmærksom på, at pyntegræskarene muligvis vil begynde at rådne før blomsterne begynder at visne fordi de ligger direkte nede på den våde Oasis. Så hold ekstra øje med dem, og skift dem eventuelt ud med nogle friske.

Rigtig god fornøjelse.

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments