Om lidt er det pludselig forår igen

Om lidt er det pludselig forår igen
Forår og fuglefløjt

Det varer ikke længe, så vælter vinteren ind over Danmark. Men inden vi får set os om, er det pludselig forår igen. Og netop dette forår glæder jeg mig ekstra meget til. Da kommer min drøm om et orangeri forhåbentligt til at gå i opfyldelse 🙂

Jeg har nemlig ‘altid’ drømt om et orangeri. Tidligere kaldte man det jo egentlig bare for et drivhus, men tanken er at det skal bruges som mit frirum. Et sted hvor jeg kan slappe af og koble fra, og selvfølgelig invitere andre indenfor 🙂

Jeg har en forestilling om at der skal stå en gammel jernseng med en god madras i den ene ende af orangeriet. Så kan jeg både ligge og læse bøger, men også bruge den som sofa når vi er flere.
Så vil jeg også gerne have et lille bord med 4 stole stående, når vi er nogle stykker der skal spise sammen derude.
Et langt plantebord, gerne lavet af gamle gulvbrædder, skal pryde i den modsatte ende af orangeriet i forhold til jernsengen, og slutteligt skal der fyldes op med eksotiske træer og planter. Og mon ikke der sniger sig en plantekasse eller 2 ind også? 😉

Min kæreste har hans eget frirum, i kraft af hans store interesse for musik. Så han har hans lyd- / musikstudie, hvor han regerer. Jeg får mit orangeri, hvor det bliver mig der kommer til at sætte dagsordenen 🙂

‘Mit orangeri’

Forleden var vi forbi Byggecentrum i Middelfart, for at se det orangeri jeg drømmer om.

Det var blevet koldt i vejret, og det blæste også en del, men da vi sad derinde, mærkede vi det slet ikke. Og på et tidspunkt blev det faktisk så varmt, at vi blev nødt til at åbne døren lidt, for at få lidt kølig luft ind 🙂

img_9581-2

Jeg prøvede at filme orangeriet, så du kan få en fornemmelse af hvor stort det er, og hvordan det kommer til at se ud.

Klik på nedenstående link, og se filmen:

Mit kommende orangeri

NU må det gerne blive forår 🙂

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: