Livet går op og ned

…hvilket mit gør i disse dage…nok mest ned, meeeen jeg skal nok klare det, så inden du ser dig om, er jeg oppe igen…jeg er lidt som en korkprop.
Jeg vil derfor nok ikke være så aktiv på bloggen det næste stykke tid, som jeg ellers har været…men nu må vi se, det kan jo være at jeg slet ikke kan undvære tasterne.

I næste uge skal jeg starte i et nyt job (her kan livet da KUN gå op ) og jeg glæder mig RIGTIG meget.
Jeg skal arbejde som fotograf og skribent ved et forlag, så det er lige hvad jeg drømte om, og det bliver rigtig godt, jeg kan mærke det 🙂

Jeg vil lige fortælle (som sidste del i min fortælling om akupunkturplastrene som jeg har brugt på Bertha) en oplevelse jeg havde i søndags, da Bertha og jeg var på udstilling:
Hun har desværre en tendens til at køre sig selv en hel del op, når vi er ude, og hun skal fortælle ALLE at “Bertha is in the house” og det er pænt irriterende. Det er træls at skulle dysse hende ned konstant, og hendes energiniveau stiger til det dobbelte.
Derfor tænkte jeg, at jeg ville udfordre plastrenes virkning, og gav hende derfor et plaster i nakken, og et oven på hovedet.
Spændt var jeg, da vi ankom til udstillingen, og allerede udenfor hallen, viste efekten sig: Vi mødte (naturligvis) nogle andre hunde, hvor Bertha normalt ville have gøet og trukket i snoren for at komme hen og sige hej. Denne gang, gik hun stille og roligt hen til de andre hunde, hilste fint, og gik videre.
Jeg var MEGET overrasket.
Forestil dig så, at vi kommer ind i den store hal, hvor der er omkring 500 hunde og deres ejere. Normalt ville Bertha have haft trang til at fortælle dem ALLE at nu var hun ankommet, men denne gang, gik hun stille og roligt med, og var meget nysgerrig, uden at være overgearet.
Det bedste ved det hele, var faktisk at mine andre hundevenner bemærkede forandringen, er det ikke vildt?

Jeg tog naturligvis plastrene af hende, da jeg skulle gøre hende klar til at hun skulle ind i ringen, og satte dem ikke på hende igen, efter fremvisningen (der skete så mange andre spændende ting, så jeg glemte det faktisk) og jeg opdagede at hun lige så stille fik den “gamle” adfærd tilbage. Så plastrene bestod helt bestemt deres ultimative test 🙂

aeon

 

Selve udstillingen gik fint (selvom vi ikke fik den placering jeg havde håbet på) men det var okay, for kritikken fra dommeren var super god, og der var i det hele taget en super god og hyggelig stemning. Ih hvor vi altså hygger os sammen, alle os hundetosser 🙂

Du skal da ikke snydes for et par billeder fra i søndags:

1471227_10200961347977871_843646346_n

Tusind tak til Jes Ryberg for dette skønne billede 🙂

1463286_10200961348657888_1690482393_nTusind tak til Emilie Andersen for dette dejlige billede, hvor der er fart over feltet 😉

Lige pludselig er der lyd fra mig igen. Indtil da: Take care.

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: