Livet i orangeriet

Livet i orangeriet

Jeg stortrives i orangeriet.

Det er mit helle. Mit dejlige fristed hvor tankerne og ideerne kan få frit løb.
Jeg nusser om mine planter og hygger mig med alle mulige andre småprojekter.

Jeg er ikke den eneste der elsker det sted.
Karla er min skygge. Hun følger mig hvor end jeg går. Derfor er hun naturligvis også med når jeg hygger mig i orangeriet.
Hun gør ikke megen væsen af sig, men jeg ved hun er tæt på mig, og jeg elsker det <3

På varme dage som i dag, ligger hun og nyder det forholdsvis kolde gulv. På de mere kølige dage, ligger hun og putter oppe i sengen.

De største af georginerne er kommet ud at stå, så de kan vænne sig til livet på friland.
De kommer i jorden så snart mine tulipaner i bedene i forhaven er afblomstrede. De står nemlig på den plads som er tiltænkt nogle af georginerne.

Jeg har stillet en zinkbakke med de fremspirede georgineknolde. Om kort tid er de store nok til at komme i jorden.

Inde i orangeriet har jeg plantet en meget smuk opstammet hvid rose (navnet har jeg glemt). Jeg synes den tager sig virkelig flot ud i fletkurven, og den giver en romantisk stemning med de smukke hvide blomster.

Den smukke hvide opstammede rose understøtter virkelig den romantiske stemning jeg prøver at skabe i orangeriet.

Plantekassen til agurk- og peberplanter er gjort klar. Der mangler bare en plantesæk og nogle planter 🙂
Jeg tror jeg trækker den lidt endnu: Agurkeplanter kan ikke lide kulde, og jeg skal lige se hvordan vejret arter sig de nærmeste dage.

Plantekassen er stillet op og klar til at blive tilplantet.

Jeg vil nyde den sidste dag med sommerligt vejr, inden det slår over og bliver lidt køligere igen. Men jeg håber kun det er for en kort stund. Jeg skal lige have fyldt regnvandstønden op igen, og så vender sommervejret naturligvis tilbage igen. Nu havde vi jo lige vænnet os til det 🙂

Jeg håber du får en lige så dejlig solskinsdag som jeg <3



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: