Torsdags-Tip #14 – Mandelmuffins opskrift

Torsdags-Tip #14 – Mandelmuffins opskrift

Mandelmuffins opskrift.
I de her dage hvor jeg kører ‘sundheds- /slanke-tema’ skal mit torsdags-tip naturligvis også omhandle et sundt tip.

Jeg vil derfor dele en lækker opskrift med dig, som er blevet testet (og godkendt) her hjemme:

Mandelmuffins

Disse mandelmuffins er gode til morgenmaden.

De er ikke meget søde, så det klæder dem med lidt pålæg, men de kan også spises til eftermiddagskaffen, som de er eller sødes lidt ekstra.

kleine-marillen-mandel-muffins_5743

Ingredienser (10 stk.):

  • 4 æg
  • 1 1/2 dl  græsk yoghurt
  • 2 dl mandler malet til fint mel
  • 2 spsk. Fiberhusk
  • 2 spsk. fedtreduceret mandelmel
  • 8 spsk. sukrin gold
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 tsk. bagepulver

(tilsæt evt, lidt hakket 80% chokolade og mandelsplitter)

Æggene blendes sammen med græsk yoghurt, hvorefter alle de tørre ingredienser blandes i.

Dejen hviler i ti minutter, så fibrene får mulighed for at suge væske til sig.

Derefter hældes den i muffinforme og bages 15 minutter ved 200 grader.

Opbevares på køl et par dage eller fryses.

De smager SÅ godt – og jeg skulle hilse og sige at resten af min familie også synes de er rigtig gode, og at de smager forrygende 🙂
Pigerne snupper hver morgen en mandelmuffin i fryseren, inden de skal i skole, og så passer det med at den er tøet op, når de når frokosttid, og de kan spise en lækker og svampet mandelmuffin.



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: