Min pergola er fuldendt – indtil videre

Min pergola er fuldendt – indtil videre

I samarbejde med Landhave har jeg fået indrettet det sidste i min pergola, som vi byggede sidste forår.
Jeg syntes at der manglede en form for afskærmning, så området kunne få en endnu større fornemmelse af ‘rum i rummet’ og samtidig ikke virkede for massivt.

Jeg fik derfor placeret nogle plantekasser fra Landhave til at kunne skabe netop den effekt jeg eftersøgte. Og det er lykkedes lige som jeg ønskede det!

I den ene ende af pergolaen har jeg placeret den største plantekasse med indbygget espalier. Her har jeg plantet nogle vedben som med tiden vil vokse sig tætte, og skabe en slags væg. Fordelen ved at plante vedben er, at den er stedsegrøn, og dermed grøn hele året. Det er nemlig vigtigt for mig at det er pænt at kigge på hele året.

 

Vedben plantes i plantekasse

 

Vedben i plantekasse

 

I den anden ende af pergolaen (som vender ind mod mit køkkenvindue) har jeg placeret 2 mindre plantekasser. Her plantede jeg først nogle græsser. Men da det blev forår, syntes jeg det var træls at skulle vente på at der blev noget grønt at kigge på.  Så nu har jeg plantet bambus i stedet for. Det er en sort som ikke bliver så høj, som hedder Simba.

Jeg købte 2 planter og delte dem forsigtigt, så de kunne blive plantet i kasserne.
Det er vigtigt at denne side ikke bliver for ‘massiv’ fordi jeg gerne vil kunne kigge ind i pergolaen inde fra mit køkken…..jow jow man har vel krav 😉

 

Små plantekasser

Plantekasse med græsser

 

Cortensstål

Alle plantekasser er valgt i Cortensstål som efter ca. 6 måneder har fået en smuk rusten farve.
Det synes jeg passer bedst til den stil vi kører i pergolaen.

Sammen med klatreroserne, som skaber det blomstrende tag, synes jeg nu at pergolaen er ved at være fuldendt!

 

 

 

Jeg skal lige have syet nye hynder til møblementet, bevares. Men i det store hele er vi nu kommet i mål.
Jeg vil nok fortsat lave småjusteringer af nips og tilbehør. Men de ydre rammer er på plads, og jeg er virkelig tilfreds med resultatet.

Er du også vild med pergola? Og har du ikke en endnu?
Læs gerne mit tidligere blogindlæg om processen med at bygge en pergola. Så kan det være at du bliver så inspireret at du også kaster dig ud i dit drømmeprojekt.

Jeg kan i hvert fald love dig, at der med garanti bliver 100% hygge for alle pengene!

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments