mine fingre trænger til at komme igang med at skrive

Jeg har haft den mest fantastiske sommerferie:
Har været i Egypten i Sharm El Sheikh (yes, lige da uroen i Cairo brød ud, men vi mærkede absolut intet!) sammen med mine 2 dejlige teenagere.
Jeg havde købt “all inclusive”, selvom jeg normalt ikke er til den slags ferie, men denne gang havde jeg besluttet at det skulle være en ren daseferie, hvor det eneste vi skulle tage stilling til, skulle være, om det var den ene eller den anden pool vi skulle bade i, eller om det skulle være klokken 12.00 eller klokken 13.00 vi ville spise frokost.
Det viste sig at være et rigtig godt valg, og at pigerne og jeg faktisk egner os rigtig godt til “all inclusive” 🙂

Der ude i ørkenen, hvor Sharm El Sheikh ligger, findes der nærmest ikke andet end hotel på hotel på hotel, så det er ikke nemt, bare sådan lige at gå ud at spise, så “all inclusive” er nærmest et must.

Maden var rigtig god, og den der med at skulle spise fisk 4 x om ugen, kunne vi sagtens opfylde: Vi spiste nærmest fisk morgen, middag og aften. Uhm hvor er de egyptere gode til at tilberede fisk…alle slags fisk. Jeg ved ikke helt hvor mange forskellige slags vi har spist, men det smagte fantastisk, og det er jo ligesom det der er hovedsagen.
De har også en meget sød tand, og det er ikke godt for sådan en sukkertante som mig 😉 Til hvert måltid var der et overdådigt kagebord, som jeg ikke kunne holde fingrene fra…åh så dejligt det smagte.

Serviceniveauet var meget højt, og det samme var rengøringen, ja hygiejnen i det hele taget, og hotelpersonalet var super flinke og ikke anmasende på nogen måde, hvilket var rigtig dejligt 🙂
Ikke dermed sagt, at de ikke synes at de europæiske kvinder er interessante! Det oplevede vi ret meget, og når man som single, er afsted med to teenagepiger, som jeg var, så skal jeg da lige love for, at der kan fåes opmærksomhed 🙂
Pigerne nød den opmærksomhed så meget, at det endte med, at jeg til hvert måltid i restauranten, var den der kom til at sidde med ryggen til lokalet, for at de to kunne sidde og scanne rummet for smukke, unge tjenere….og blive blinket lidt til 😉

DSC01736

DSC01737

DSC01738

DSC01739

Sharm El Sheikh set fra flyveren ved indflyvningen til lufthavnen.

Sjovt at se, at det er en hotel-by, banket op “in the middle of no where” 🙂

Efter vores ankomst, og på fyldte maver, blev poolen indtaget.
Der var 44 graders varme, og poolen var 28 – 30 grader varmt, hver evig eneste dag. Se, det er noget jeg kan lide.
Jeg er ikke hende man kan finde ude på de danske strande. Jo, når jeg går tur med hunden og så’n, men jeg er ikke hende som tager på stranden for at ligge og slikke sol, eller bade. Jeg synes det er AAAAALT for koldt. Så poolen her i Sharm El Sheikh var HELT perfekt til mig 🙂

DSC01740

DSC01741

DSC01745

Yes yes, billede af mig i bikini 😉 Thja, hvorfor ikke? Det var jo varmt 😀

Følg med i de kommende dage, hvor jeg vil fortælle lidt mere om, hvad vi ellers oplevede, ud over charmerende egyptere, god mad og en dejlig pool (jeg kan ikke love at der ikke kommer flere bikini-billeder….nu er du advaret!)

Må du have en super fornøjelig fredag. Om lidt er jeg smuttet afsted til Grøn Koncert i Odense. Det skal blive SÅ sjovt 🙂

 

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: