Når man ikke kan få nok

Kender du det nå man ikke kan få nok!
Sådan har jeg det hvert år når det gælder at fremspire de overvintrede frø, som jeg samlede ind, i det foregående efterår.
Hvert år får jeg lavet ALT for mange planter. Jeg har nok en frygt for at hvis planterne ikke vil spire, og så har jeg større chance for at have lidt held hvis bare NOGEN vil spire. Og HVER gang spirer i hvert fald 90% af frøene. Derfor får jeg altid lavet for mange planter. Og jeg har virkelig svært ved at smide de små spirer væk. Så jeg potter om på livet løs og nusser om de små spæde planter (de er jo mine små babyer 😀 )
Jeg har et håb om at der er villige aftagere af mine små planter, så de ikke skal gå til spilde 🙂



Min dejlige kæreste har været så sød at bygge en ‘ompotningskasse’ til mig, så jeg ikke får jord ud over det hele når jeg står og leger med mine små spirer 🙂
Jeg er rigtig glad for den, og den virker fuldstændig efter hensigten OG så klæder den mit plantebord <3

Så nu er det bare med at fortsætte med den kærlige pleje om mine små spirer. Lige pludselig er de store og flotte og klar til at blive plantet ud i haven.
Og til efteråret starter jeg forfra med at tage frø (tager naturligvis rigeligt! ) så jeg til næste forår atter kan lave spirer i store mængder 😉
Må din tirsdag blive god og solrig.