når et stort ønske endelig bliver opfydt

Nogle mennesker ønsker sig en Ferrari, nogle ønsker sig en jordomrejse, og andre igen ønsker sig en ny cykel.
Jeg har, siden jeg flyttede ind på matriklen her, ønsket mig et nyt gulv i mit køkken.

Da jeg så huset ved første fremvisning, var min første tanke, at det køkkengulv skulle være det første der skulle gøres noget ved.
Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg lærte ligesom at leve med det…jeg så det faktisk ikke, andet end når det skulle vaskes, for jeg kunne ikke få det rent! Uanset hvor mange gange jeg vaskede det, sad der hele tiden skidt og snavs i det, og det var altså en anelse for ulækkert.

Jeg skiftede mit spisebord ud, med et gammelt et, som jeg fik malet og gjort fint (du kan læse om forvandlingen her) og da bordet først stod der, så fint og flot, besluttede jeg mig for, at NU skulle gulvet i køkkenet skiftes. Det havde så taget mig 3 år om at tage den beslutning, men bedre sent end aldrig, ik? 😉

Jeg valgte IKKE at gøre det selv. Hvorfor? Fordi at jeg ikke magtede at skulle kravle rundt nede på gulvet og løfte, slæbe og skære. Det er ikke verdens bedste arbejdsstilling for mig, med piskesmæld, og ydermere, så ville jeg være sikker på at det blev lagt korrekt fra starten af.
Jeg kontaktede derfor den lokale gulvmontør, og han kom og lagde noget vinyl, som ligner italienske klinker. Ih så smukt jeg synes det er…og praktisk, ikke mindst.

Nedenfor, kan du se gulvet før og efter….sikken en forvandling:

foto 2-3Et linoleumsgulv som havde set bedre dage!

foto 1-3Ikke just det smukkeste gulv.

foto 4-3Der skete en kæmpe stor forvandling med hele rummet, da det nye gulv var blevet lagt.

foto 3-3Jeg er MEGET tilfreds med resultatet, og jeg undrer mig over, at jeg i 3 år har kunnet leve med det grimme, grimme gulv…men man kan åbenbart vænne sig til meget 🙂

 

 

 

 



2
Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked
Rosenkilde
Rosenkilde

Hvad var prisen på det ca


%d bloggers like this: