når jeg får en god idé

…..så skal den helst føres ud i livet, inden for nærmeste fremtid. BUM! SÅDAN!

Kender du det: Du er kommet på den fedeste idé, som du bare VED er den helt rigtige, og du kan lige se det for dig, hvordan det kommer til at blive, når du rammer målet?
Sådan fik jeg det, da vi sad i Kastrup Lufthavn, da vi skulle flyve til Thailand. Vi var landet i “Starbucks”, for at nyde en af deres mange lækre kaffevarianter. Jeg sad og skulle have opfyldt mine depoter udi internet, så jeg skulle lige chekke de forskellige blogs ud, som jeg følger, inden vi skulle ud på den lange flyvetur, som blev lig med INGEN internet.

DSC01138

Inden dette billede blev taget, sad jeg, som sagt, inde i lufthavnsterminalen, hvor jeg surfede rundt på diverse blogs. Så var ideen der: Sådan skal mit kommende sofabord se ud.

Jeg fik ideen på denne skønne blog, hvor Tina Dalbøge viser hvordan hun forvandler et spisebord til et smart sofabord. Den idé passede lige ind i min indretning af stuen.

spisebord-bliver-til-sofabord-1Biledet er fra Tina Dalbøge 🙂

Er det ikke den fedeste idé? Det kan jeg også lave, så efter hjemkomsten fra Thailand, gik jagten ind på at finde et smukt, gammelt spisebord, uden at det kostede spidsen af en jetjager.
Der gik ikke længe, inden jeg fandt en annonce på DBA, hvor der var et massivt egetræs-spisebord (endda med tillægsplader) til salg for sølle 300 kr.

88569379_28122012215104_7402_3

 

Er det ikke fint?

Så i løbet af de næste dage, skal jeg til Nordfyn og hente mit kommende sofabord, og ih hvor jeg glæder mig. Så kan mit IKEA-kapitel snart slutte: Mit nuværende sofabord er fra IKEA, og er jo egentligt ganske pænt, men det passer bare ikke ind i min indretning længere, og så passer det SLET ikke til en hjørnesofa, når det nu selv er rundt….. det har jeg måtte erkende. IKEA-bordet skal dog ikke lade livet (jeg er ikke tilhænger af brug-og-smid-væk-konceptet) så det får nyt liv på Julie’s værelse, som har et mikroskopisk bord i forvejen, så det kommer til at gøre lykke 🙂

Stay tuned, så du kan følge min føring af fukssvans, når benene skal kortes af, og hjul skal påskrues.

Må din onsdag blive helt som du ønsker det.

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked
Rikke Andersen
Rikke Andersen

Ihhh, jeg glder mig SÅ meget til at se resultatet!!! Elsker dine kreative ideér, og nogle gange “så smitter det” jo næmestsøjde 😉 Knuuuuser <3


%d bloggers like this: