når livet forandrer sig

…så flytter man sig, og ser på mange ting, med nye øjne

Det er lige netop det jeg gjorde her i weekenden. Min kæreste og jeg var en tur i IKEA. Vi havde hørt at det var den ultimative parforholdstest, så det skulle da prøves 😉
Ej, det var egentlig bare fordi jeg skulle have nogle småting, så som nye vandglas, en paletkniv (som faktisk havde vundet en “Bedst i test”) til sølle 25 kroner.

Jeg kan aldrig komme i IKEA, uden at få mere med hjem end planlagt, og denne gang var ikke nogen undtagelse: Ud over de famøse vandglas og paletkniv, købte jeg en ny skuffeindsats til mit oldgamle køkken.

Min kæreste korser sig, hver gang han skal have noget i min ‘rode-skuffe’. Jeg mener jo, at alle har en rodeskuffe i køkkenet. Du ved: Den skuffe, hvor alt det ligger, som ikke kan få en naturlig plads, ik? Men inspireret af kæresten (han har nemlig IKKE sådan en rodeskuffe i hans køkken) tænkte jeg at jeg ville prøve at gøre ham kunsten efter. Så ud over at købe en skuffeindsats, købte jeg også nogle opbevaringskasser i forskellige størrelser.

Billederne taler vist for sig selv:
IMG_3620   IMG_7074

Den oprydning fik mig til at arbejde videre med de resterende skuffer, og resultatet blev så godt, at jeg fortsatte med grydeskabet også. Desværre havde jeg fået købt for få af opbevaringskasserne, for når det nu havde grebet om sig, kom jeg pludselig til at mangle nogle til mit kolonialskab, som også ligner at der er sprunget en bombe!

Så nu er der en anledning til at skulle i IKEA endnu en gang, og det er jo ikke så værst, hvis du spørger mig. Så er det jeg tænker: Er jeg helt galt på den, hvis jeg tror at de fleste mennesker har en rodeskuffe? Har du en?



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked
Karin
Karin

Jeg må tilstå, vi har også 1 rodeskuffe (hmmm faktisk 2) i vores køkken. Jeg er da også af den opfattelse, at det har ALLE 🙂


%d bloggers like this: