når man, som jeg, er beriget med verdens bedste familie

når man, som jeg, er beriget med verdens bedste familie

Ja, jeg kan lave mange ting selv, og jeg er heller ikke bange for at kaste mig ud i uafprøvet terræn, men desværre sætter fysikken en helt naturlig stopper for nogle af de projekter jeg drømmer om.

Et af de projekter, er at få udvidet min terrasse med 2 ekstra rækker fliser.
Da jeg fik halveret min udestue sidste efterår, gav det pludselig mulighed for at gøre den nyopståede terrasse en anelse større, hvilket ville give mere plads til mine havemøbler, således at man ikke skal bevæge sig rundt om bordet, med fare for at skvatte over et stoleben eller at skulle kravle hen over de andre der allerede sidder der.

At grave ud og lægge 10 store 50×50 terrassefliser er desværre mere end hvad mit korpus formår, og så er det jo fantastisk at have en familie som gider at træde til, og give en hånd med 🙂

foto 1-10

Min dejlige svoger og dennes, lige så dejlige svigersøn (min niece’s kæreste) var de stærke mænd, som gravede ud, lagde stabilgrus, jævnede ud og lagde fliser og tilpassede. FANTASTISK!

Alt imens sørgede vi andre for, at der var et konstant flow af kølige drikke… for de skulle nødigt gå tør 😉

foto 2-10

Der blev hurtigt skabt et virvar af ting og værktøj på terrassen, men det gjorde ikke spor, for resultatet blev helt som jeg havde håbet på:

foto 2Tænk sig, hvad 2 rækker fliser kan gøre!!!

foto 1Så efter endt arbejde, kvitterede jeg med en grillmiddag for hele holdet. Åh så hygsomt det var.

I den anledning var jeg endnu mere heldig at få lov til at holde min nieces lille prinsesse, det lille pus…jeg synes vi klæder hinanden, Moster-moster og lille Lucia <3

foto 3-10

 

 

 

 



TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: