om den fede lysestage, kaldet “String” eller hvordan jeg har kopieret herligheden

Du kender måske lysestagen fra Ferm Living, som hedder “String”? Hvis ikke, kan du se den her:

Unknown 3040_2(Begge billeder er fra Ferm Living)

Jeg synes det er en rigtig fed lysestage, men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at den ikke er en jeg vil være vildt henrykt over om 5 år, så at give 700,- i butikkerne for denne smukke sag, ville jeg aldrig gøre.
Derfor tænkte jeg ikke nærmere over det, end at jeg vidste, at sådan en lysestage kunne jeg da bare lave selv.

Som sagt, så gjort!

Jeg købte diverse trækugler, lædersnor og lysholdere i Panduro Hobby. Fandt et bor til at lave hul til lysholderne, og gik igang.

foto_lysestage

foto 4-4

foto 3-6

foto 2-6

foto 1-6

Desværre er jeg ikke den lykkelige ejer af en skruetvinge (til at sætte kuglerne i når der skulle bores huller ud) så jeg måtte til naboen og låne mig frem til sådan nogle “soft grips”, så jeg kunne lave en interimistisk opstilling til at fastholde kuglerne med, når jeg skulle bore.

lysestage 3-1

foto 5-2

Hullerne blev i og for sig rigtig gode, men desværre blev de 2 mm for små. Lysholderne passede ikke ned i dem. Jeg troede at der bare lige skulle slibes lidt med noget sandpapir, men jeg måtte hurtigt erkende at dette ikke var tilfældet: Trækuglerne var hårde som sten, og der skete ikke en hujende fis, uanset hvor meget jeg sleb og sleb og sleb.
Jeg kunne heller ikke bore større huller, der hvor jeg allerede havde boret, for det nye (og større) bor, var mere kraftig, og “tog mere fat” end det gamle. Desuden virkede min “smarte” opstilling med “soft grips” heller ikke til det nye bor, da de ganske enkelt ikke kunne holde dem fast. Gode råd var dyre, og efter flere dage fandt jeg på en løsning:

Jeg tog trækuglerne med hen til mine gode venner (som ejer en skruetvinge) og fik manden i huset til at bore nye huller i den modsatte ende af trækuglerne, nu med det lidt større bor, og SÅ lykkedes det.
Det er faktisk ikke så tosset, at der blev hul i bunden (de gamle huller endte jo med at skulle vende nedad) for nu kan kuglerne stå mere stabilt, uden fare for at trille rundt på bordpladen 🙂

Jeg har planer om at male nogle af kuglerne i nogle af de farver som indgår i indretningen i mit hjem, men jeg har endnu ikke kastet mig ud i malingen, da jeg lige skal lure lidt på lysestagen som den er, lidt endnu (den fremstår “rå” og umalet som på det første billede i denne post).

Kig med i morgen, hvor du kan se, hvordan min hjemmelavede “String” ser ud pt.

Jeg har nu den smukkeste lysestage stående på mit sofabord, og der er bare noget tilfredsstillende over at vide at den har jeg selv lavet 🙂
Hvad er dit næste gør-det-selv-projekt?

 

 



Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar

TAK FORDI DU GØR DET ENDNU SJOVERE AT LÆSE MED HERINDE :-)

  Subscribe  
Giv mig besked

%d bloggers like this: